Elon Musk har tabt sin store retssag mod OpenAI, Sam Altman og Greg Brockman.
En enstemmig jury i Californien nåede mandag aften dansk tid frem til, at Musk havde ventet for længe med at rejse sagen. Juryen voterede i under to timer, og selv om afgørelsen formelt var rådgivende, meddelte dommer Yvonne Gonzalez Rogers, at hun tilslutter sig juryens vurdering.
Dermed slipper OpenAI, Sam Altman og Greg Brockman foreløbigt for et søgsmål, der kunne have ramt både selskabets struktur, ledelse og videre udvikling.
Sagen har handlet om OpenAI’s udvikling fra nonprofit-laboratorium til en af verdens mest værdifulde AI-virksomheder med en omfattende kommerciel arm og Microsoft som central investor.
Musk var selv med til at stifte og finansiere OpenAI i selskabets tidlige år. Ifølge sagen bidrog han med 38 millioner dollar, inden han forlod OpenAI i 2018.
Musk: Jeg var et fjols
I februar 2024 anlagde han sag mod OpenAI og selskabets ledelse med påstanden om, at de havde droppet den oprindelige nonprofit-mission og i praksis omdannet projektet til en kommerciel forretning.
I retten kaldte Musk, ifølge CNN, sig selv et fjols fordi han finansierede den tidlige fase.
Han mente, at han havde været med til at finansiere et projekt, der siden udviklede sig til en kommerciel AI-gigant med Microsoft i ryggen.
OpenAI har afvist Musks anklager. Selskabets advokater har argumenteret for, at OpenAI fortsat er missiondrevet og underlagt en nonprofit-struktur, og at Musk kendte til udviklingen længe før søgsmålet.
Ifølge OpenAI kom sagen først, efter at Musk selv havde etableret den konkurrerende AI-virksomhed xAI og derfor ønsker at svække eventuelle konkurrenter.
Computerworld har tidligere dækket flere af de opsigtsvækkende vidneforklaringer i sagen. Microsofts topchef, Satya Nadella, kaldte OpenAI-bestyrelsens forsøg på at fyre Sam Altman i 2023 for amatøragtigt. Og den tidligere OpenAI-topchef Mira Murati har samtidig beskrevet en ledelse der var præget af kaos, mistillid og interne magtkampe.
Afgørelsen lukker ikke nødvendigvis sagen endeligt, da Musk kan forsøge at anke. Men den er indtil videre en markant sejr for OpenAI og Microsoft.
Retssagen viser samtiig at AI langfra kun handler om modeller, produkter og regnekraft, men i lige så høj grad om kontrol, ejerskab og retten til at definere hvad retning AI skal gå - og hvem teknologien skal tjene.
Vejen til stor børsnotering er nu klar
Afgørelsen kommer på et afgørende tidspunkt for OpenAI.
Ifølge Financial Times arbejder selskabet frem mod en mulig børsnotering inden for det næste år, hvor værdiansættelsen kan lande på 1.000 milliarder dollar eller mere.
Derfor handlede sagen ikke kun om Elon Musks gamle rolle i OpenAI eller om selskabets oprindelige nonprofit-mission. Den handlede også om, hvorvidt OpenAI kunne fortsætte den struktur, der har gjort selskabet til en af verdens mest værdifulde teknologivirksomheder.
Musk havde blandt andet krævet, at retten skulle omgøre OpenAI’s kommercielle omstrukturering, fjerne Sam Altman og Greg Brockman fra ledelsen og tilkende OpenAI’s nonprofit-del enorme erstatningsbeløb.
Et nederlag kunne derfor have kastet OpenAI ud i ny usikkerhed netop som selskabet forsøger at få styr på forholdet til Microsoft, sin selskabsstruktur og en mulig børsnotering.
Med juryens afgørelse er den risiko foreløbigt fjernet.
Men retssagen har samtidig gjort skade. Undervejs er interne mails, magtkampe, interessekonflikter og OpenAI-ledelsens dramatiske sammenbrud i 2023 blevet foldet ud for offentligheden. Sagen har derfor ikke kun handlet om jura, men også om tillid til de personer og strukturer, der står bag verdens mest indflydelsesrige AI-selskab.
