Købeguide:Fire vigtige råd når du køber netværksswitch til hjemmet
En switch til nogle hundrede kroner er et typisk eksempel på en Connect & Forget-enhed i et lokalnetværk. Så længe alt fungerer kan din switch bare stå og passe sit arbejde. Men før eller siden kan du blive nødt til at investere i en ny, og så bør du måske overveje en opgradering til en smartere model.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Switchen er både fysisk centrum og elektronisk hjerne i et kabelforbundet netværk.
Her kan den sørge for internetforbindelse plus afvikling af datakommunikation mellem en eller flere computere samt andre kabelforbundne produkter som routere, printere, servere, smarte fjernsyn og et utal af andre typer enheder.
Det lyder kompliceret, og teknologien er da også ganske avanceret, men den kan være så enkel at bruge, at du ikke skænker den en tanke i hverdagen.
Så længe alt fungerer, og du ikke mangler porte til nyanskaffelser, er alt i skønneste orden.
Din switch står bare og passer sit arbejde, mens den samler støv – og bruger en smule strøm.
Men før eller siden kan du blive nødt til at investere i en ny, og så bør du nok overveje en opgradering til en smartere model.
Start med at afdække dine behov
En entrebillet til switch-universet kan koste under 200 kroner.
For de penge kan du få en solid metalboks med otte porte, som kan håndtere en båndbredde på en gigabit eller 1.000 Mbps (megabit per sekund).
Har du brug for flere porte, findes der modeller med op til 48 af slagsen.
Tip #1: Køb flere porte end du skal bruge
Uanset hvor hurtig en switch-model du beslutter dig for, bør du sikre dig, at din nye løsning har rigeligt med LAN-porte i forhold til antallet af kablede enheder i maskinparken. Hvis du behøver otte porte i dag, kan du med fordel købe en model med 16 porte.
Alternativt kan du distribuere portene i dit lokalnetværk sådan, at du fører et enkelt LAN-kabel til et andet rum med flere opkoblede enheder og dér placerer endnu en switch med et passende antal porte. Stykprisen per port på de større modeller er generelt højere end på de mindre switche. Her skal du ikke regne med at få kvantumrabat.
Når portene på internetudbyderens modem og måske en router ikke længere rækker, er en switch en genial udvidelsesløsning, som ovenikøbet kan være til at betale. En switch i et solidt metalkabinet med fem gigabit-porte kan købes til priser fra omkring 200 kroner.
Qnap QSW-1108-8T kan være en god start på et større lokalnetværk. Denne unmanaged switch kommer med otte LAN-porte, som alle kan klare 2,5 Gbps-datastrømme. Prisen omkring 1.400 kr. er heller ikke afskrækkende.
Lige nu er en switch i gigabit-hastighedsklassen tilstrækkelig til en bolig eller lille virksomhed med en tilsvarende gigabit-forbindelse til internettet.
Jeg vil dog anbefale en mere ambitiøs opgraderingsstrategi og at du går efter switche med en båndbredde på 2,5 gigabit eller endnu mere.
Den ene gigabit, som stadig flere kan få via coax-bredbånd eller fiber, vil snart ryge i vejret, for eksempel til de nævnte 2,5 Gbps, og bane vej til endnu mere kapacitet – og dyrere abonnementer – til streaming.
Desuden kan den større båndbredde være rar at have i lokalnetværk, hvor computere skal kunne udveksle store, tunge filer.
Det er ikke gratis at opgradere fra 1 Gbps til 2,5 Gbps.
Den billigste switch med otte porte i den høje klasse, som jeg kan kunnet google mig frem til, koster noget over 1.000 kroner – mere end en femdobling af prisen per port. Og hvis du vil gå all-in og have 10 Gbps på alle otte porte i en switch, lander prisen nemt omkring 4.000 kr.
Og husk strømforbruget svinger meget fra model til model.
Tabellen nedenfor giver et overblik over energiforbruget i syv switche i tre forskellige hastighedsklasser. Elforbruget i de enkelte porte stiger betydeligt fra 1G til 2.5G – og stikker helt af ved 10G.
Denne tabel giver et overblik over energiforbruget i syv switche i tre forskellige hastighedsklasser. Elforbruget i de enkelte porte stiger betydeligt fra 1G til 2.5G – og stikker helt af ved 10G. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld / Lars Jacobsen)
Tip #2: Fart koster ved kassen
En ulempe ved hurtige switche er, at de ikke alene er dyrere anskaffelse; de koster også kassen i drift – ikke mindst fordi de jo normalt skal køre 24/7.
Jeg har lavet lidt research i denne vinkel. Der lader ikke til at være nogen officiel energimærkning, som vi kender det fra det meste forbrugerelektronik, og det kan være noget af et detektivarbejde at grave energiforbruget frem i firmaernes datablade. Derfor er jeg gået empirisk frem og har testet syv af switchene i min samling ved hjælp af en energimåler fra Voltcraft. Se min test ”Få helt styr på dit elforbrug med en billig energimåler” her på Computerworlds hjemmeside.
Mit skema med måleresultater viser, der er en tydelig proportionalitet mellem de enkelte LAN-portes hastighed og elforbrug. En 1G/1000M-port kan klare sig med under en halv watt. En 2.5G-port trækker næsten dobbelt så meget strøm, og når vi kommer op i 10G-klassen, sprinter elforbruget forbi 2,5 W.
I kolonnen ”Power” kan du se det årlige forbrug i kilowatt-timer. I skrivende stund er strømprisen 3,57 kr./kWh, og det betyder, at udgiften mellem den billigste og den dyreste switch spænder fra 75 til 650 kroner.
Til gengæld er der ingen nævneværdig forskel de tre fabrikaters elforbrug i de samme hastighedsklasser.
For PoE-modellerne gælder det, at deres voldsomme strømforsyninger er meget effektive. De mærkes først på budgettet, når de belastes af enheder, som alligevel bruger strøm.
Qnap QSW-M804-4C er en smart lille managed 10G-switch med 8 professionelle fiber-porte og fire porte til almindelige LAN-kabler. Lidt usædvanligt er aktivitetsindikatorerne samlet til venstre frem for at sidde ved de enkelte porte. (Foto: Qnap PR)
Basis eller managed switche?
De fleste private brugere og små virksomheder kan fint klare sig med switche, hvor de blot skal sætte stikkene i og tænde for strømmen.
I switch-hierarkiet kaldes sådanne enkle løsninger ”unmanaged” – ikkeadministrerede på dansk.
De kan bruges uden nævneværdige forudsætninger, og de tilbyder absolut ingen styrings- eller tilpasningsmuligheder.
Et helt kapitel for sig er administrerede switche, som jeg foretrækker at kalde managed netværksswitche; dette dansk/engelske mix klinger lidt mindre kunstigt i mine ører.
Når man siger ”managed switche”, bør man også sige ”it-systemansvarlig”. I switche på dette niveau kan hver enkelt port opsættes individuelt både kapacitets- og sikkerhedsmæssigt, og hvis nogle brugere begynder at lege ”Troldmandens lærling”, kan resultatet blive totalt kaos.
Tip #3: Ikke for amatører
Lad være med at rode med noget, som du ikke forstår dig på. Har du ikke brug for avancerede features, så hold dig til unmanaged switche.
Hvis dine behov kræver ekstra sikkerhed eller bedre udnyttelse af den tilgængelige båndbredde, kan det være smart at hyre en professionel og aktivere en password-beskyttelse på switchen. Og skulle alt gå helt galt, er der altid en RESET-knap.
OBS: Husk at få/tage et skærmskud af dine egne indstillinger af en fungerende managed switch. Så har du noget at holde dig til, hvis der opstår problemer.
Softwaren i Netgears managed switche har en Cable Test-facilitet, som ikke alene kan dokumentere de tilsluttede kablers forbindelser, men også kan angive afstanden hen til eventuelle afbrydelser – ligesom professionelt måleudstyr i den firecifrede prisklasse og op. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld / Knud)
Blandt QSW-M804-4C-switchens udfordrende mange indstillinger – se alle menupunkterne i venstre kolonne – er QoS (Quality of Service) eller prioritering af tilsluttede enheder. Jeg har sat port 5 og 6, som jeg bruger til henholdsvis internetmodem og hovedcomputer, til det højeste niveau – 7. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld / Knud Sondergaard)
En managed switch tilgås normalt via en dedikeret app, som kan have en menustruktur i stil med brugerfladen til en avanceret router.
Udvalget af parametre kan variere, afhængigt af fabrikat og produktfamilie, men typiske knapper at skrue på kan omfatte portadministration, QoS (Quality of Service) eller brugerprioritering, VLAN (virtuelt lokalnetværk) eller adgang på tværs af netværk, Link Aggregation eller båndbreddeudvidelse via sammenkobling af porte.
Nogle af fordelene ved en managed switch er bedre muligheder for udnyttelse af forbindelser med begrænset båndbredde samt forhøjet beskyttelse mod hacking og datatab.
Desuden kan sådan en switch være udstyret med testfunktioner.
Blandt de smartere er en feature på nogle af Netgears avancerede modeller, som kan udføre en kabeltest, hvor den ikke alene tjekker, om der er forbindelse gennem samtlige ledere i de tilsluttede LAN-kabler.
I tilfælde af fejl kan den også angive den omtrentlige afstand til defekten.
Dette foregår ved hjælp af TDR (Time Domain Reflectometry), som sender en elektrisk impuls ud gennem kablet, registrerer svartiden og udregner den tilsvarende afstand. Smart til større LAN-installationer!
Udgiften til en systemansvarlig er blot én ulempe ved en managed switch. En switch med disse faciliteter kommer også med en merpris, som dog kan være forholdsvis beskeden – i nogle tilfælde omkring 1.000 kroner.
Netgear MS108EUP er en meget kompakt switch med otte 2.5GbE-porte og kapacitet til at strømforsyne adgangspunkter og andre opkoblede PoE-enheder via LAN-kabler. Den tilhørende strømforsyning på 254 W er en næsten lige så stor klods på knap et kilo.
PoE (Power over Ethernet)
Selv om switche hører til i kablede it-miljøer, er det ingen grund til at trække flere ledninger end nødvendigt.
Derfor har man fundet ud af, at LAN-kabler til enheder som adgangspunkter, overvågningskameraer, videodørklokker og VoIP-telefoner også kan bruges til strømforsyning af disse produkter.
Dette kan lade sig gøre, fordi et såkaldt RJ45 LAN-kabel indeholder otte tynde ledninger, og de kan ikke kun bruges til at overføre data, men også strøm.
På denne måde kan man føde enheder med et energiforbrug på helt op til 100 W.
Nogle PoE-switche er udrustet med kraftige indbyggede strømforsyninger og kan derfor være forholdsvis store.
Jeg har også en let og meget kompakt PoE-switch med otte porte – der kommer med en ekstern strømforsyning med en størrelse og vægt som en mursten.
Tip #4: Hold orden i teknikrummet
Mange switche – og andre netværksenheder som routere og adgangspunkter – er fra fabrikken forberedt til ophængning med egnede udskæringer eller særligt tilbehør. Hvis du har et teknikrum i boligen eller firmaet, kan du få en pænere og mere overskuelig installation ved at udnytte disse faciliteter.
I større it-installationer bruger man racks – specialkonstruerede metalreoler eller skabe – til switche og andet netværksudstyr som for eksempel NAS-servere. Der findes også meget overkommelige, små racks til nogle få enheder. Tilsvarende kommer en del større switche med særlige beslag – standard eller som tilkøb, der bruges til rackmontering.
Et lille professionelt server-rack som denne model fra Deltaco er perfekt til en switch-farm. Her er det foreløbig monteret med to Netgear-switche og en strømskinne med måleinstrumenter. Og det er kun begyndelsen! (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld)
Test på vej
Denne indsigtsartikel bliver fulgt op af en dobbelttest af to aktuelle, avancerede switche, som stadig holder sig i et nogenlunde overkommeligt prislag.
Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.
