Test af Googles prisvenlige Pixel 7a: Denne mobil har alt det, som du behøver

Googles nye mellemklassetelefon er stærk på alle de væsentlige fronter.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Computerworld)

Sel vom Google sidder tungt på mobilmarkedet qua sit greb om den næsten allestedsværende Android-software til smartphones, er selskabet ikke engang at finde på den globale Top 10 blandt mobilproducenter.

Det er til trods for, at Google i årevis har været mobilproducent, først med selskabets Nexus-telefoner og siden med Pixel-kollektionen.

Men den brede mobilsatsning fra selskabet begynder nu at tage form, siden selskabet sidste år valgte at føre sine telefoner uden for nogle få udvalgte markeder – og samtidig debuterede med sine Pixel-mobiler i Danmark.

Denne uge udbygger selskabet endda sin kollektion i den mere prisvenlige ende af mobilspektret med en ny og mere budget-venlig Pixel-mobil med hvad der ligner ambitiøs hardware og software: Pixel 7a.

Ingenlunde skrabet

Pixel 7a er nyeste skud i Googles ’a’ portefølje, hvor selskabet hidtil har disket op med stærke, men sporvis også skrabede modeller, hvor kamera-evnerne eller materiale-kvaliteten har været en liga under den regulære Pixel-kollektion.

Sådan forholder det sig ikke med den nye Pixel 7a, som virker lige så solid og godt skruet sammen som sine dyrere kolleger Pixel 7 og Pixel 7 Pro.

Den er ligesom sin forgænger, Pixel 6a, IP67-certificeret, hvilket er en teknisk betegnelse for, at den kan tåle støv samt at blive dyppet i vand i op til 30 minutter.

Den nye a’er kan i modsætning til 6a desuden bryste sig af at have trådløs opladning.

Pixel 7a er dog en tand mindre end Pixel 7 med sin 6,1 tommers skærm, hvor man i Pixel 7 og 7 Pro tilbydes henholdsvis 6,3 og 6,7 tommer.

Opdateringsfrekvensen er også alene på 90 Hz, hvor topmodellerne tilbyder 120 Hz.

Alt fra og over 90 Hz er dog mere end godkendt, da det er omkring den tærskel, hvor spil og interface virker ganske flydende.

Det er igen en væsentlig opgradering i forhold til 6a’eren og dennes 60 Hz skærm.

Flot udsyn, høj lyd

Skærmen på Pixel 7a er på mange måder fuldt på højde med den, som man finder i Pixel 7 – med undtagelse af, at der omkring displayet er spildt lidt plads til en noget kraftig sort ramme.

Den maximale lysstyrke her kan sagtens hamle op med forårssolen, mens både farver og kontrast er som hos de fleste OLED-baserede skærme: Mere end rigelige.

Inde under skærmen er som i de øvrige telefoner indopereret en fingeraftrykslæser, mens der øverst på skærmen er skåret et lille hul til selfie-kameraet og dennes ganske effektive ansigtsgenkendelse.

Lærredet er akkompagneret af stereo-lyd fra højttalere i både top og bund, som spiller højt, men ikke speciel godt.

Pixel-performance

Google har siden 2021 satset på at udvikle sine egne processorer til sine telefoner med sin såkaldte ’Tensor’-chips.

I Pixel 7a diskes op med anden generation af Tensor-processoren, som er lig den, der findes i Pixel 7 og 7 Pro.

Her ledsages den, ligesom i Pixel 7, af otte gigabyte ram og enten 128 eller 256 gigabyte lagerplads.

Tensor G2 er på papiret ikke helt så lynhurtig, som det nyeste kuld af 2023-topprocessorer, som man finder i de nyeste Samsung- og OnePlus-telefoner, men i praksis er det marginaler, der adskiller de to, og det vil reelt kun være noget, somdu bemærker i enkelte spil og benchmarks.

Hvad der er mere udslagsgivende er hvordan telefonen håndterer at blive varm og komme af med varmen, eksempelvis når der spilles i længere tid. Og her kan Pixel 7a døje en smule på grund af sit lidt mindre format.

Den ombordværende Android-software er samtidig leveret af Google selv, hvilket ses i den fine integration af Android 13, hvor blandt andet muligheden for at skræddersy interfacens udseende er kærkommen.

Man slipper også for uønsket bloatware-apps, hvilket altid er rart.

Til gengæld råder Pixel 7a over samme størrelse batteri som storebror Pixel 7, hvilket bidrager til en glimrende driftstid, der kan komme op på to dage med moderat brug.

Når tanken er tom, kan der desværre ikke oplades nær så hurtigt, som man ser i telefoner fra OnePlus eller Xiaomi.

Der kan maksimalt oplades en tredjedel af tanken på en halv time, hvilket er sløvt selv for en mellemklassemobil.

Væsentligt kameraløft

Med de nyere Pixel-telefoner har Google kæret meget for at få de bedste mulige billeder ud af de små kameramoduler, der kan klemmes ned i telefoner.

Det har selskabet haft held med ved at benytte Tensor-processorens særlige evner inden for kunstig intelligens til at forbedre resultatet.

I Pixel 7a har Google tilmed opgraderet det primære modul fra 12 til hele 64 megapixels, hvilket gør, at den leverer resultater, som i bredde træk matcher de dyrere Pixel- og 7 Pro-mobiler.

Når Google samtidig benytter de snedige algoritmer til effektivt at fjerne støj og rystelser i nattefotos og til at optimere billederne, får man glimrende fotoresultater, hvis lige er sjældent i prisklassen.

Det eneste, som man reelt savner fotomæssigt, er et dedikeret telemodul til når der skal zoomes ind. Her er Pixel 7 Pro et par ligaer over med sin indbyggede 5x-teleoptik.

Når det gælder video, er der lidt større forskelle at bemærke imellem Pixel 7a og de dyrere modeller, da evner som 4K HDR-video helt er sløjfet.

Et stærkt bud

Google Pixel 7a er en glimrende telefon og en klar opgradering i forhold til sidste års 6a’er- særligt fordi der nu tilbydes fotoevner samt egenskaber såsom trådløs opladning og en 90 Hz-skærm.

Pixel 7a debuterer til en pris på knap 4.000 kroner i et prisfølsomt leje, hvor få hundrede kroner kan være udslagsgivende for forbrugerens valg.

Samtidig er Pixel 7-prisen i mellemtiden dalet til under de 4.500 kroner, hvilket gør valget endnu sværere.

Google inkluderer dog i skrivende stund et sæt fuldt trådløse Pixel Buds A-høretelefoner i salgsprisen, hvilket udløser en ekstra stjerne herfra for en god, snusfornuftig mobil.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen