Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Vi har fundet ledige 10 it-stillinger til dig, som du søge lige nu

Giv karrieren et friskt pus i efteråret og søg et af disse 10 spændende job.

I denne uge kan du nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som Collectia, Unit IT og TestHuset.

Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, eksempelvis branche, beliggenhed eller noget helt tredje.

Vi håber, at du finder noget, der frister.

2do it, erp & web solutions søger erp-konsulenter, København eller Kalundborg

Få højt til loftet, frihed under ansvar og mulighed for at få erfaring i en nytænkende it-virksomhed. Lyder det som noget for dig?

Så er du måske den ero-konsulent, vi søger til vores afdeling i Rødovre eller Kalundborg.

Vi tilbyder et spændende job i en it-virksomhed i positiv udvikling, hvor vi har fokus på vores kunder og deres forretning.

Vores hyggelige kontor i Rødovre og Kalundborg vil danne rammerne om din hverdag og du vil få de bedste kolleger i branchen, hvor der altid er plads til sparring også på tværs af fagområder.

Vi har stort fokus på kvalitet og faglighed, herunder på din faglige udvikling. Samtidig mener vi, at der skal være plads til de bløde værdier, snak og humor i hverdagen.

Læs hele annoncen her.

2people søger udvikler, Aarhus N

2people er en lille virksomhed med store ambitioner. Vi vil være den førende leverandør af branchespecifikke hr-løsninger til små- og mellemstore virksomheder i Danmark og Nordeuropa. Intet mindre.

Vi har et superfedt produkt, og vi tilbyder nu dig at komme med på rejsen.

Vi søger en udvikler som gerne vil fortsætte udviklingen af vores ”saas” (software as a service) løsning. Og vi tilbyder nu, at du kan komme med på rejsen.

Vi søger en udvikler, som har erfaring med at bygge ”saas” (software as a service) løsninger.

Du skal kunne definere de tekniske krav til løsningen, samt være klar på at varetage ansvaret for løsningens arkitektur. Derudover skal du sikre at alt nyudvikling passer ind i arkitekturen og at tekniske løsninger er langtidsholdbare.

Læs hele annoncen her.

OK søger integrationsspecialist – vær med til at sikre optimal dataintegration, Viby J

Vil du tage vores dataplatform til nye højder? Og optimere vores interne processer, så vi får et effektivt dataflow?

”Vi har gang i masser af spændende ting. Så hvis du er typen, der ikke kan lade være med at bringe dine ideer til bordet, er det her en gylden mulighed for at optimere vores tilgang til data,” siger Svala, som bliver din nye leder.

Og fik vi sagt, at det er en nyoprettet stilling? Så det er dig, der sætter retningen.

På hovedkontoret i Viby J bliver du en del af Databaseudvikling og Integrationsteamet. Her får du 3 databasespecialister, som sammen har ansvaret for dataintegrationer og databaseperformance. Derudover tager vi os også af ad hoc-forespørgsler fra forretningen og står for second-level support for vores Brugerserviceafdeling. Vi er rent organisatorisk placeret i it, og her vil du få mere end 100 kollegaer.

Vi deler kontor med vores BI-team, som vi også har et tæt samarbejde med i det daglige. Og vi lover dig, at det ikke bliver kedeligt.

Læs hele annoncen her.

TestHuset søger it- og Azure-supporter til spændende digital rejse, Ballerup

Vi hungrer efter en serviceminded og lærelysten kollega med teknisk flair, der blandt andet skal hjælpe os på vores nystartede Azure og SharePoint cloud-rejse.

I TestHuset står vi foran at skulle flytte vores infrastruktur til Azure i skyen, og har i samme ombæring også sigte mod at modernisere vores Intranet SharePoint-løsning.

Du får en nøglerolle i både planlægning, design, udvikling og vedligeholdelse. Vi forventer, at du har det relevante fundament at bygge på, men der er naturligvis plads til læring og udvikling undervejs.

Sideløbende med denne opgave skal du supportere TestHusets egne medarbejdere og it-infrastruktur, så de daglige tandhjul holdes i gang.

Læs hele annoncen her.

Digitaliseringsstyrelsen søger product owner til en af Danmarks samfundskritiske it-løsninger, København

Har du erfaring som Product Owner eller med drift af et større it-system, og ønsker du udfordringer med at drive og udvikle et stort samfundskritisk it-system som NemKonto?

Vi står over for en periode med store faglige udfordringer, hvor vi skal drive NemKonto, og samtidig udvikle og senere implementere et nyt NemKonto-system.

Vi tilbyder indflydelse på eget arbejde, mulighed for faglig udvikling og dygtige kolleger.

NemKonto er en stor offentlig løsning, hvor der gennemføres 100 millioner offentlige udbetalinger hvert år.

Alle offentlige myndigheder anvender NemKonto-systemet, og der kører hver måned udbetalinger som folkepension, skattebetalinger og offentlige lønninger gennem systemet. Vi er på den måde en del af den offentlige digitaliserings hjertefunktion, og vi arbejder tæt sammen med finanssektoren og andre interessenter.

Læs hele annoncen her.

Aura søger BI-udvikler, Viby J

Kunne du tænke dig at bygge bro mellem data og beslutninger hos et energiselskab, der arbejder for den grønne omstilling? Så er du måske vores nye BI-udvikler.

Aura er i gang med en større digital transformation, hvor hovedparten af de primære forretningssystemer skal udskiftes.

Her arbejdes imod standard platforme primært baseret på Microsoft Teknologier, og i den forbindelse er der en spændende opgave i at etablere et BI setup, der sikrer Auras evne til at anvende data i beslutningsprocesserne.

Vi skal derfor opbygge et BI-team, der både evner at tænke strategisk og taktisk og er i stand til at sikre at forretningens analytiske behov bliver dækket.

Læs hele annoncen her.

Unit IT søger project manager, Ballerup, Odense, Middelfart, Kolding, Sønderborg eller Århus

Vil du være en del af Project Management teamet i Unit IT, hvor vi dagligt bidrager med projektleverancer af Danmarks stærkeste løsninger indenfor it med blandt andet med infrastruktur, cloud-løsninger, sikkerhed, dataplatform og business intelligence?

Vi er Danmarks mest anbefalede virksomhed i 2020, og har over 150 dedikerede medarbejdere, hvis ekspertise breder sig ud over en vifte af teknologier og ydelser. Vores fokus er på it-outsourcing af infrastruktur, Cloud og udvalgte dybe specialistkompetencer. Blandt andet vandt vi i 2022 Partner to Watch prisen for it-sikkerhed.

Nærvær er en kerneværdi i vores samarbejde med kunderne. Men det gælder i høj grad også vores samarbejde med hinanden. Vi udvikler os gennem sparring og idéudveksling både internt i faggrupper og på tværs. Det styrker vores faglighed og vores kollegiale sammenhold.

Læs hele annoncen her.

Lomax søger it-projektkoordinator, Frederikssund

It-projektkoordinator til en af landets største BTB e-handelsvirksomheder

Brænder du for digitalisering og vil du være med til at sikre, at vores IT-projekter kommer sikkert i mål?
- så er dette jobbet for dig i Lomax.

I samarbejde med projektejerne kommer du til at planlægge og styre de it-projekter, der vedrører vores websites lomax.dk og lomax.se, ERP-system samt øvrige it-systemer. Du vil i samarbejde med ledelsen være ansvarlig for opfølgning på og koordinering og planlægning af projekterne.

Du kommer også til arbejde sammen med vores NAV-team om at koordinere tværgående projekter mellem vores ero-løsning og vores e-commerce løsning. Derudover vil der kunne være koordinering og samarbejde med nogle af vores eksterne konsulenter.

Læs hele annoncen her.

LB Forsikring søger IT risk manager, København Ø

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Som it risk manager bliver du en del af afdelingen ”GRC og Informationssikkerhed”. Vi er en del af koncernområdet ”Risikostyring og Koncernjura”.

I afdelingen ”GRC og Informationssikkerhed” er vi otte kolleger, der bl.a. har til opgave at understøtte, at LB lever op til de mange krav i forhold til informations- og cybersikkerhed og GDPR gennem god rådgivning og sparring til forretningen. Vi arbejder også aktivt med hændelser som en del af LBs 1. linje risikostyring. Dine fremtidige kolleger er derfor GRC Managers, IT Risk Manager og GDPR-jurister. Vi værdsætter hinandens forskellige fagligheder og sparrer åbent med hinanden for at levere de bedste resultater.

Læs hele annoncen her.

Collectia søger lead developer, Brøndby

Vil du være en del af en innovativ og teknologidrevet virksomhed, hvor alt er muligt? Så er du måske vores nye Lead Developer.

Trives du i et miljø, hvor udvikling er omdrejningspunktet og hvor nye ideer omsættes til praksis og skaber værdi? Og vil du være med til at forme, udvikle og implementere de bedste og mest effektive softwareløsninger til vores kunder?

Du skal have lyst til at udvikle, eksekvere og hjælpe til, at vi overholder det, vi lover. Du skal være i stand til at sætte dig ind i nye projekter, sætte kodestandarder, være med på de nyeste teknologier og ikke mindst kunne deltage i snakken om arkitektur samt komme med input hertil.

Du skal være uddannet ingeniør, datalog eller lignende og have en stærk mentorprofil, da du skal kunne lide at lære fra dig samt komme med feedback til de øvrige udviklere om, hvordan tingene kan gøres smartere.

Læs hele annoncen her.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.

Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?

Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.