Google på jagt efter danske it-kandidater

Google har brug for flere danske medarbejdere og er fløjet fra det europæiske hovedkvarter i Irland for at deltage i IT-Universitetets karrieredag. Målet er at holde jobsamtaler og ansætte fire-fem danskere med det samme. Google forventer at skulle hyre endnu flere senere på året.

Selskabet Google har for alvor vind i sejlene og er for tiden ved at opmande kraftigt. Selskabet har derfor lagt sig i selen for at hyre flere danske medarbejdere.

Det understreges af, at folk fra Googles europæiske hovedkvarter i Irlands hovedstad Dublin er fløjet til Danmark for at hyre folk.

Det sker i forbindelse med IT-Universitetets såkaldte matchmaking fredag, hvor it-selskaber præsenterer sig selv for skolens kandidater.

Holder jobsamtaler med det samme

Google har på forhånd anmodet om at få sendt cv'er til Irland fra de danske kandidater, så selskabet kan skride direkte til ansættelsessamtaler på matchmaking-dagen fredag.

- Vi har planlagt seks-syv samtaler, men det kan sagtens blive til mere, hvis de rigtige kandidater dukker op og præsenterer sig på vores stand, siger Jorgen Arnesen, chef for Google's nordiske team.

Sammen med selskaber som KMD, Deadline Games, Framfab, IO Interactive og NNIT deltager han på karrieredagen. I alt er 13 selskaber mødt op for at gøre sig til bens over for de nyuddannede.

De kommer for at præsentere sig og får hver 20 minutter til at tale om sig selv. Desuden har de hver en stand, hvor kandidaterne selv kan opsøge dem.

Google forventer at ansætte fire-fem danskere straks. Nogle skal sendes til Irland, hvor Google har samlet sin kundesupport og kører sin lukrative adwords-løsning.

Skal til både Irland og Danmark

Desuden har selskabet flere åbninger i dets nyåbnede danske afdeling.

- Hvem der skal hvorhen afhænger helt af den enkelte. Det går godt for Google på det danske marked, og derfor har vi brug for danskere i både Dublin og København, siger Jorgen Arnesen.

Han vil ikke fortælle, hvor mange Google-medarbejdere, der for tiden alene beskæftiger sig med det danske marked.

- Men vi er godt repræsenterede, siger han.

Han forventer, at Google vil fortsætte et ret massivt ansættelsestempo resten af året.

- Vi har et akut behov netop nu, men forventer at ansætte ret aggressivt indtil nytår, siger Jorgen Arnesen.

Annonce

Roskilde Universitet

AV Tekniker

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Antvorskov Kaserne i Slagelse

Region Sjælland

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub