Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Unsplash / David Grandmougin)

Google betalte Apple 36 procent af sine annonce-indtægter fra iPhones

Google har brugt en formue på at betale andre selskaber for at blive ved med at benytte Google som søgemaskine. Det bekræfter selskabets CIO, Sundar Pichai, nu.

Der er kommet nye detaljer om, hvor langt søgegiganten Google er villig til at gå for at være den foretrukne søgemaskine for internetbrugerne, i forbindelse med den verserende sag, hvor den amerikanske stat har trukket Google i retten i en sag om monopol.

Her har et vidne tidligere fortalt, at Google sender 36 procent af de annonceindtægter, som man indkassere via Apples Safari-browser, til Apple.

Det bekræftede virksomhedens CEO Sundar Pichai tirsdag, da han for anden gang sad i den varme stol ved retten i San Francisco.

Det skriver New York Times.

Og det er forholdet mellem Apple og Google, der er kernen i monopolsagen, hvor anklageren påstår, at deres indbyrdes handler og aftaler ulovligt har begrænset konkurrencen.

Google har i løbet af retssagen, der tog sin begyndelse i september, fastholdt, at dets dominans på onlinesøgninger skyldes, at deres produkt simpelthen er overlegent.

Har betalt mere end 26 milliarder dollar til forskellige virksomheder

En stor del af retssagen har været skærmet fra offentlighedens lys for at beskytte forretningshemmeligheder, men nogle informationer er dog sluppet ud.

Det er undervejs kommet frem, at Google har betalt mere end 26 milliarder dollar (178 milliarder kroner) til andre virksomheder, blandt andet Apple, Samsung og Mozilla, der skulle gøre deres søgemaskine til standardsøgemaskinen.

Ifølge mediet lyder vurderingen fra Wall Street-analytikere, at 18 milliarder dollar (124 milliarder kroner) alene er gået til Apple.

Retssagen forventes afsluttet inden for den nærmeste fremtid, mens en dom først forventes at blive truffet i begyndelsen af det kommende år.

Anklagere fra det amerikanske justitsministerium søger hårde straffe, der omfatter en ende på den praksis, som kaldes for konkurrencebegrænsende.