Endnu en omgang patentballade er på tapetet. Den bryder sandsynligvis løs til efteråret, hvor økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) ventes at fremsætte et lovforslag om ratificering af en række ændringer i den Europæiske Patentkonvention.
Sagen er en varm politisk kartoffel, eftersom ændringerne indebærer afgivelse af dansk suverænitet.
Derfor kræver Grundloven, at fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemmer for.
Meget vanskeligt
I en tid, hvor softwarepatentdebatten har skabt mange patentmodstandere, og hvor der er fokus på national suverænitet i forhold til EU, kan det blive meget vanskeligt at samle et flertal for, lyder advarslerne.
Mislykkes det, bliver Danmark smidt ud. Eksperter peger på, at en eksklusion vil få negative konsekvenser af både EU-politisk karakter og ? ikke mindst ? for dansk erhvervsliv.
? Der bliver et stort politisk hundeslagsmål, og erhvervslivets organisationer har grund til bekymring, siger Jens Schovsbo, professor dr. jur. ved Københavns Universitet og medlem af en arbejdsgruppe, der netop har udarbejdet en rapport med anbefalinger til fremtidens patentsystem.
Patent- og Varemærkestyrelsen, der skal klæde Bendt Bendtsen på til at klare ærterne, erkender risikoen for eksklusion og holder i øvrigt kortene tæt til kroppen.
| Konventionen |
? Det er ingen hemmelighed, at toget begynder at køre, og det er en klar udfordring at få fastholdt Danmarks medlemskab. Når man skal have fem sjettedels flertal ? det er sjældent noget, man bare lige gør. Den nærmere strategi og timing diskuterer vi med vores minister; det vil jeg ikke kommentere nu, hvor hele regeringens lovprogram bliver forberedt på forskellig vis, siger Peter Langkjær, kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
To år
Ændringerne, der blev vedtaget for fem år siden, betegnes EPK 2000. Teknikken i ratifikationsprocessen er, at når 15 lande har lovfæstet traktatændringerne, har resten to år til at få det ordnet.
Ellers vippes de ud. 13 lande er på plads, et par stykker er på trapperne, og 2007 ses som deadline for Danmark og de øvrige. I alt er 31 lande med i patentkonventionen.
? Der er en enorm signalværdi i at sætte os udenfor. Danmark vil miste sin indflydelse på patentområdet og blive et slags telefax-medlem, som Norge er det i EU, siger Jens Schovsbo.
Frem for alt rammes virksomheder med behov for at patentere. På den baggrund kalder danske Eskil Waage fra afdelingen for internationale juridiske anliggender i den europæiske patentorganisation, European Patent Office (EPO), eksklusion for en frygtelig sanktion.
I danske virksomheders interesse
? Danske virksomheder har en interesse i, at Danmark fortsat er med i patentsamarbejdet. I øjeblikket udtager danske og udenlandske virksomheder hvert år 8.000-10.000 europæiske patenter, der også har virkning i Danmark. Fremover ville det ikke kunne lade sig gøre. Virksomheder med interesse i et dansk patent skulle i givet fald også søge lokalt hos den danske Patent- og Varemærkestyrelse. Det vil give ekstra omkostninger ? især for danske virksomheder, hvis første marked er Danmark. Hele systemet er jo bygget op for, at man ikke behøver gå til hvert enkelt land, men kan klare det centralt, siger Eskil Waage.
Han er bekymret for, at uroen om softwaredirektivet skal få politikerne til at nedstemme ændringerne ? uden at der i øvrigt er nogen grund til det.
? Ændringerne bliver blandet sammen med softwaredirektivet i Bruxelles, som ikke har noget med EPK 2000-ratificeringen at gøre. Den vil intet ændre ved vores praksis, siger han.
Tilsvarende melding kommer fra Claus Elmeros, europæisk patentadvokat og partner i Patentgruppen.
Oplagte ændringer
? Ændringerne er oplagte efter cirka 30 år med patentkonventionen og udtryk for en nødvendig smidiggørelse og oprydning. Men den varme software-kartoffel kan blive et problem for ratificeringen, hvis den præsenteres forkert. Bekymringen fra dansk side er, at vi ryger ud. Det ville være ærgerligt, siger Claus Elmeros.
Han nævner som eksempel på en ændring, at forskellige tidsfrister ikke skal stå i artiklerne, men i reglerne med den effekt, at man ikke behøver indkalde ministre fra 30 lande til en diplomatisk konference blot for at vedtage at ændre en tidsfrist fra to til tre måneder.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Industri, og Dansk Handel og Service har ikke umiddelbart en kommentar til problemstillingen.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld
Relevant link
