Danske Niels Stenfeldt bliver ny global topchef for 9altitudes - skal lede 750 medarbejdere i ni lande verden over

Den tidligere Stibo-topchef Niels Stenfeldt bliver ny CEO for belgiske 9altitudes, der er tilstede i ni lande

Artikel top billede

(Foto: 9altitudes)

Den tidligere Stibo-topchef Niels Stenfeldt bliver ny CEO for belgiske 9altitudes, der i de senere år for alvor har markeret sig i Danmark.

Selskabet er tilstede i i alt ni lande, nemlig Belgien, Slovenien, Danmark, Frankrig, Spanien, Portugal, Holland, Tyrkiet og Brasilien. Selskabet beskæftiger i alt omkring 750 medarbejdere.

Niels Stenfeldt overtager den overordnede ledelse af hele butikken fra dens grundlægger, belgiske Filip Bossuyt.

Det sker ‘med omgående virkning,’ meddeler 9altitudes.

Filip Bossuyt vil nu i stedet fokusere på ‘innovation, partnerskaber og vækstmuligheder,’ meddeler 9altitudes, der har kapitalfonden Waterland i ryggen.

Niels Stenfeldt har gennem årene haft en helt række topstillinger i it-branchen, blandt andet som CEO for Stibo Systems, europæisk chef for OpenText, global salgschef for SAP Business One og landechef for Columbus’ danske forretning.

Ifølge 9altitudes ligger hans ekspertise i at ‘vejlede private equity-støttede virksomheder gennem transformative vækstfaser,” som det hedder.

Selv peger Niels Stenfeldt på, at hans fokus som fokus for virksomheden bliver på vækst og på at ‘styrke vores teams, uddybe vores partnerskaber og drive strategiske initiativer, der er i overensstemmelse med vores ambitiøse mål.”

Købt op

9altitudes har i de senere år købt massivt op - herunder i Danmark, hvor selskabet meldte sit indtog i 2021 med opkøb danske Bredana Solutions, Optimae og Econocap. Siden er også fulgt købet af Dynalogic.

I Danmark har 9altitudes hovedkvarter i Hinnerup nord for Aarhus.

Niels Stenfeldt meddeler, at 9altitudes fortsat sigter efter at købe selskaber.

“Vi undersøger aktivt yderligere mulighederne for at udvide vores kompetencer og markedsdækning,” lyder det fra direktøren.

9altitudes leverer rådgivning inden for hele Dynamics 365-platformen fra Microsoft samt industrielle digitale løsninger fra PTC indenfor især CAD, PLM og IoT, og det har været et af fokusområderne at favne bredere end de rene ERP-leverandører på Dynamics 365-markedet.

Selskabet meddeler, at den strategiske plan er at øge specialiseringen i centrale brancher og øge den internationale tilstedeværelse.

Og i det billede ‘matcher’ Niels Stenfeldt som ny direktør, lyder vurderingen.

Vender tilbage

Selv om 9altitudes har hovedkvarter i Flandern i Belgien, bliver Niels Stenfeldt boende i Greve sammen med sin familie.

Det er planen, at han skal pendle til Belgien, hvor han vil være på kontoret i Kortrijk tæt på den franske grænse tre-fire dage om ugen.

Med det nye job vender Niels Stenfeldt i øvrigt tilbage fra en pludselig opstået sygeorlov på flere måneder.

På LinkedIn har han delt historien om, at han for et par måneder siden fik en alvorlig infektion i sin ene tommelfinger, som kunne have slået ham ihjel, hvis ikke den var blevet hastebehandlet på sygehuset.

"Lægerne handlede i tide. De sagde, at infektionen kunne have nået mine blodårer og været fatal, hvis det havde været blot 6-12 timer senere [at der blev opereret, red]," skriver han.

Annonce

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Business Consultant

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

Sydjylland

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job