Trump vil omgående ophæve amerikansk AI-regulering og give udviklingen fri: Det ser ud til at være godt nyt for tech-branchen

Donald Trump vil straks ved sin tiltræden annullere den amerikanske regulering af AI, som skal kunne udvikle sig mere frit. Det ser ud til at være godt nyt for tech-branchen.

Artikel top billede

USA’s kommende præsident, Donald Trump, står til at sætte AI-udviklingen i den amerikanske tech-branche fri, når han formelt overtager præsident-posten fra Joe Biden 20. januar 2025.

Trump har allerede forberedt en række dekreter og politiske initiativer. I USA kan præsidenten udstede dekreter, som er regler, der gælder, indtil de annulleres af den til enhver tid siddende præsident.

Blandt Donald Trumps planer er den omgående annullering af det præsidentielle dekret, som Joe Biden underskrev i oktober 2023 om regulering af den amerikanske tech-branches udvikling af AI-løsninger.

Bidens dekret hedder “Safe, Secure, and Trustworthy Development and Use of Artificial Intelligence” og det kan du læse i dets helhed her.

Holde hånd i hanke

Biden-dekretet sigter primært mod at holde hånd i hanke med de amerikanske tech-selskabers AI-udvikling.

Det stiller blandt andet krav om, at amerikanske tech-selskaber til myndighederne løbende skal afrapportere om deres trænings-metodikker, sikkerheds-foranstaltninger og lignende.

Desuden har Biden med dekretet bestemt, at amerikanske myndigheder skal udvikle metoder og systemer, som selskaber kan anvende til at identificere og løse sårbarheder og lignende i deres AI-modeller.

Donald Trump har under sin valgkamp bedyret, at han vil skrotte Bidens regelsæt om AI og ‘make America first in AI’ ved at skrotte al ‘besværlig regulering.’

Det har da også været et tilbagevendende tema, at ikke Bidens krav om afrapportering hæmmer innovationen og står i vejen for, at de amerikanske tech-selskaber kan udvikle nye løsninger hurtigt nok.

Flere af Trumps støtter har således kaldt løsningen for ‘woke.’

Den flammende Trump-støtte Elon Musk skrev efter valget på X, at “Amerika er en nation af skabere. Snart bliver du fri til at skabe igen.’

Toldmure kan ramme

På den anden side har vi Trumps toldmure, som han har bedyret, at han vil opsætte for at beskytte amerikansk erhvervsliv.

Trump vil blandt andet sætte en 60 procent straftold på alle kinesiske varer, og det er noget, der kan ramme den amerikanske AI-industri, der fortsat har brug for adgang til kinesisk teknologi - ikke mindst GPU-komponenter.

Under alle omstændigheder ser markedet ud til at belønne amerikanernes valg af Donald Trump.

De store amerikanske tech-selskabers aktiekurser er generelt steget pænt efter valget. Gennemsnitligt er den tech-tunge Nasdaq-børs steget med tre procent, hvilket ikke er så lidt.

Blandt de to store undtagelser finder vi Apple og Meta, som først dykkede kraftigt, men siden har rettet sig nogenlunde.

For Apple skyldes faldet formodentlig markedets bekymring for, hvordan selskabet vil blive ramt af toldmurene.

Metas Mark Zuckerberg er erklæret Trump-modstander, og Trump har tidligere truet med, at han ville smide Zuckerberg i fængsel, hvis han vandt valget.

Så slemt kommer det nok ikke at gå. Men Meta kan sagtens blive ramt alligevel. For eksempel vil det kunne ramme Metas open source-baserede AI-model, Llama, hårdt, hvis Trump slår ned på netop open source-AI for at forhindre, at modellerne vil blive anvendt i Kina.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S