Morgen-briefing: Twitter-brugerne flokkes til alternativ-platform efter Trump-valg / Nvidias seneste AI-chips døjer med varmen/ Prosa genvælger frontfigurer

Morgen-briefing: Twitter-brugerne flokkes til alternativ-platform efter Trump-valg / Nvidias seneste AI-chips døjer med varmen/ Prosa genvælger frontfigurer

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens første morgen-briefing fra Computerworld.

Dagens nyhedsoverflyvning, som tager os forbi det gryende X/Twitter-alternativ Bluesky, koks i de kommende AI-maskinrum fra Nvidia samt Prosas nye, gamle ledelse.

Dagens nyhedsbuffet er sammensat af din nyhedsvært, Niels de Boissezon.

Twitter-brugerne flokkes til alternativ-platform efter Trump-valg

Twitter-brugerne flokkes til alternativ-platform efter Trump-valg

Det amerikanske sociale nyhedsmedie X, tidligere kendt som Twitter, siver millionvis af brugere til sin nyeste rival, ’Bluesky’.

Brugertilstrømningen sker efter at X’s nuværende ejer, den notoriske rigmand Elon Musk, blev en af de største bidragsydere til den genvalgte amerikanske præsident Donald Trumps valgkamp.

Tjenesten tæller nu over 16 millioner brugere, heraf en ny million nye brugere i løbet af det seneste døgn. I mellemtiden har hundredtusindvis af brugere afmeldt sig X, skriver britiske The Guardian.

Mediet er en blandt mange, som ovenpå X’s politisering, selv har valgt at forlade platformen.

Nvidias seneste AI-chips døjer med varmen

Chip-giganten Nvidias nyeste ’Blackwell’ AI-chip, døjer med voldsom varmeudledning.

Det forårsager, at den kommende runde af servere og datacentre til AI-udregninger udvikler problemer med overophedning, skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra mediet The Information.

Problemerne opstår efter, at Nvidia allerede har forhalet lanceringen af Blackwell generationen af sin chips.

Mediet skriver, at varmeproblemerne opstår, når Blackwell-processorerne indgår i konfigurationer med 72 chips. Nvidia har siden bedt sine underleverandører om at re-designe deres server-racks for at løse problemerne med varmeudvikling.

Processoren er også kendt som ’B200’ og kan indgå i samspil med Nvidias ’Hopper’ CPU.

Prosa genvælger frontfigurer

It-fagforeningen Prosa genvælger sin nuværende top-duo. Det sker efter weekenden forsamling af delegeret hvor både formand Niels Bertelsen og næstformand Curt Kjærsgaard Raavig er genvalgt.

Vi hviler ikke på laurbærrene. PROSA er og skal være helt tæt på it-branchen og medlemmernes arbejdsliv. Kun sådan kan vi forblive relevante for de it-professionelle, som bliver flere og flere, i takt med at digitaliseringen vinder indpas i alle kroge af vores samfund,” lyder det fra Niels Bertelsen ovenpå genvalget.

Hans plan for de kommende år bliver at sigte efter flere fælles aftaler for landets it-professionelle.

”I de kommende år vil jeg som formand for PROSA søge indflydelse, tage debatterne og sætte nye mål. Jeg vil skubbe på for, at vi lander flere fælles aftaler for regler og rammer for de it-professionelle ude hos virksomhederne, og jeg er stolt af, PROSA har tegnet Danmarks første overenskomst på 30-timer på fuld løn.”

De genvalgte frontfigurer fortsætter indtil næste valg i 2026. Niels Bertelsen har været formand i 16 år og afholder nu sin sidste periode.

Vildt kursridt for Palantir: Skal debutere på Nasdaq

Den amerikanske tech-virksomhed Palantir oplever stærk medvind på den amerikanske fondsbørs NYSE, efter det i fredag lød, at virksomheden vil blive tegnet på den amerikanske tech-børs, Nasdaq.

Siden udmeldingen før weekenden er aktiens værdi steget med 11 procent, noterer finansmediet CNBC.

Kursen lyder nu på 65,77 amerikanske dollar, hvilket giver selskabet en markedsværdi på over 150 milliarder dollar, svarende til knap 1.100 milliarder kroner.

Palantir vil fremover figurere på Nasdaq-børsen fra 26. november under navnet ‘PLTR’.

Siden årets begyndelse er aktien nu oppe med 45 procent.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S