Intel-topchef Pat Gelsinger blev tvunget ud: Blev præsenteret for to muligheder efter krisemøde i sidste uge

Efter krisepræget bestyrelsesmøde i sidste uge blev Intels topchef Pat Gelsinger præsenteret for et klart valg mellem to muligheder for sin fremtid.

Artikel top billede

(Foto: Intel/PR)

Efter blot fire år på posten meddelte Intel mandag eftermiddag, at topchef Pat Gelsinger med omgående virkning trækker sig for at gå på pension.

Det skete med de sædvanlige floromvundne floskler og taksigelser fra selskabets bestyrelse om hans store successer og den værdi, som han har skabt gennem sine mange år i toppen i af den globale it-industri.

I kølvandet på Pat Gelsingers exit efter blot fire år i spidsen for det store selskab viser sandheden sig nu at være en lidt en anden.

For ifølge amerikanske medier blev Pat Gelsinger reelt fyret af Intels bestyrelse, som har mistet troen på, at han er den rette mand til at føre det mægtige selskab ind på rette kurs.

Det underbygges af, at Gelsingers exit kom så pludseligt, at selskabet ikke er klar med hans afløser endnu, men har indsat selskabets næstkommanderende som konstituerede i rollen, mens bestyrelsen leder efter en permanent afløser.

Ifølge amerikanske medier blev beslutningen truffet på et bestyrelsesmøde for en uges tid siden.

Her nåede Intels bestyrelse med den magtfulde formand Frank D. Yeary i spidsen frem til, at Pat Gelsingers ambitiøse og omkostningstunge turn-around plan for Intel ikke fungerede og ikke gik så hurtigt som ønsket.

Klart valg

Efter mødet blev 63-årige Pat Gelsinger stillet over for et klart valg af bestyrelsen: Enten gik han frivilligt på pension. Eller også ville han blive fyret.

Han valgte den første mulighed, som dernæst straks blev effektueret.

Hans exit kommer netop som hans fire-årige genopretningsplan for Intel er ved at nå vejs ende. Resultaterne er udeblevet, selv om selskabet har investeret milliarder af kroner i nye fabrikker og tusindvis af nye ansatte.

Pat Gelsinger blev ansat med det hovedformål at få Intel, der i dag har omkring 132.000 medarbejdere, ind på kursen igen som verdens største chipfirma.

Det er en position, som selskabet havde i mange år, men som i de senere år gradvist er blevet udvandet på grund af stigende konkurrence fra fremadstormende konkurrenter.

Pat Gelsingers store investeringsplan blev yderligere ramt af efterdønningerne af corona-pandemien, hvor forbrugernes indkøb af pc’er styrtdykkede.

I de fire år med Pat Gelsinger i spidsen er Intels markedsværdi styrtdykket - faktisk så meget, at der flere gange har været rygter om, at interesserede købere var begyndt at røre på sig, hvilket ville have været en utænkelig tanke i Intels storhedstid.

Eksempelvis er Nvidia i dag mere end 30 gange så meget værd som Intel, der engang trynede alle. Det underbygger blot problemerne for Pat Gelsinger, som ikke stod klar med en plan, da AI-bølgen for alvor begyndte at rulle.

Som altid er timing fuldstændig afgørende, når de store ‘technology-turns’ rammer. Her gælder det om at være klar i tide, hvis ikke man som selskab skal læsses ud af bagsmækken og se konkurrenterne stikke af. Og heri ligger Intels store problem lige nu.

Læs også om Intels krise:

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S