En af verdens største it-distributører dropper samarbejdet med Broadcom: Kunne ikke nå til enighed

Fra det nye år vil de gigantiske it-distributøren ikke længere lave forretning med Broadcom med undtagelse af et meget begrænset salg af VMware.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

En af verdens største it-distributører, Ingram Micro, dropper videresalg af Broadcom-produkter, mens salg af løsninger fra VMware, som er blevet opkøbt af Broadcom, kun vil finde sted i meget begrænset omfang.

Det sker, fordi Ingram Micro ikke kunne lande en tilfredsstillende aftale med Broadcom.

"Vi var ikke i stand til at nå en aftale med Broadcom, der ville hjælpe vores kunder med at levere de bedste teknologiske resultater nu og i fremtiden, samtidig med at vi giver et passende aktionærafkast," meddeler Ingram Micro til en række medier, heriblandt The Register.

Allerede fra januar 2025 "vil Ingram Micro ikke længere handle med Broadcom og have begrænset engagement med VMware i udvalgte regioner," lyder det.

Siden Broadcom købte VMware har den nye ejer ændret på en række licenser, lavet om på priserne og justeret en række aftaler med VMwares partnernetværk. Ændringer, der har vakt kritik.

Broadcom er en sand tech-gigant og ligger i skrivende stund nummer ni over verdens mest værdifulde virksomheder, men selskabet har mødt kritik blandt forhandlere og kunder, som mener, at den seneste tids ændringer har været for meget.

Ingram Micro forventer dog ikke, at beslutningen om at droppe Broadcom vil påvirke distributørens forretning synderligt.

"For os og de mere end 1.500 leverandører og 161.000 kunder, vi arbejder med, er fremtidens forretning fokuseret på at transformere relationer, ikke kun at gennemføre salg," meddeler Ingram Micro.

Broadcom meddeler, at selskabet stadig er i gang med at justere sin rolle i softwarelandskabet.

”Broadcom fortsætter med at forfine sit VMware-softwaredistributionslandskab, en proces, der begyndte i januar 2024. Vores igangværende indsats fortsætter, mens vi tilpasser vores økosystem med vores strategiske mål og ønsket om at skabe dybere relationer med færre distributører på tværs af Broadcoms softwarevirksomheder,” meddeler selskabet til mediet og fortsætter:

”Selvom Ingram har været en værdsat partner, har vores udviklende forretningsprioriteter og behovet for et mere strømlinet og fokuseret distributionsnetværk nødvendiggjort denne ændring. Vi er fortsat dybt engagerede i vores kunder og partnere og tager proaktive skridt i et forsøg på at sikre en problemfri overgang og fortsat støtte til alle interessenter i alle geografiske områder.”

Ingram Micro er en stor distributør at miste. Ved seneste kvartalsregnskab havde selskabet en omsætning på 83,8 kroner. I Danmark havde selskabet ved seneste årsregnskab en omsætning på næsten 1,4 milliarder.

Er sket flere gange

Det er ikke første gang, en stor aktør har fået nok af Broadcom.

Særligt Broadcoms håndtering af VMware-opkøbet har fået flere til at sige stop.

Blandt andet vil telegiganten AT&T sige farvel til VMware.

"Efter mere end 10 års strategisk samarbejde med Broadcom er det med beklagelse, at vi nu synes at være gået i hårdknude i vores forhandlinger om VMware-aftalen," skriver Susan A. Johnson, AT&T's executive vice president og general manager i en meddelelse til Broadcom-CEO, Hock Tan.

Johnson påpeger, at AT&T's nuværende supportaftale, som dækker eksisterende VMware-licenser, løber frem til september 2026, men at Broadcoms nye krav vil gøre et fortsat samarbejde umuligt.

"Denne foreslåede årlige stigning på over 1.050 procent er ekstrem, og det er bestemt ikke sådan, vi forventer, at strategiske partnere driver forretning med AT&T."

"Som følge heraf planlægger vi at prioritere investeringer i at migrere væk fra VMware,” fortsætter Susan A. Johnson i sin meddelelse.

En anden tidligere stor partner til VMware, Dell, har droppet en stor distributionsaftale efter Broadcoms overtagelse. Der var tale om en aftale indgået i 2021, ifølge The Register.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics