Test: Dansk lydbar sætter ny standard for klassen – og den er høj

En meget stor lydbar, der både er smukt forarbejdet og lavet efter alle lydkunstens regler, sætter barren for, hvad du kan forvente af en lydbar i high-end-klassen.

Artikel top billede

Canvas-lydbarren kan sættes sammen med dit tv, så den matcher perfekt i størrelsen på grund af en front, der kan justeres til millimeter præcision. (Foto: Canvas)

Stod jeg og manglede en lydbar og havde de små 30.000 gode danske kroner til formålet, som Canvas-lydbaren koster, når den skal matche et 65” tv, ja, så ville jeg uden tøven have denne på min Top-2-liste.

Den eneste anden, der kommer i nærheden, er Sennheiser Ambeo Soundbar Max, der koster omkring det halve.

Det siger ikke så lidt om Canvas' formåen, da Sennheiser både hos mig og mange eksperter regnes for markedets bedste lydbar.

Modsat Sennheiser er Canvas designet som et møbel, der kan indgå flot i hjemmet på flere måder.

Solid lydbar med solidt koncept

Idéen er nemlig, at du køber en Canvas-lydbar, der matcher dit tv’s størrelse. Det vil i praksis sige fra 55” til 77”.

Det betaler du en grundpris for, og med i den pakke medfølger meget kraftige beslag, så du kan hænge lydbaren på væggen – og på en måde, så det ligner, at dit tv er født med lydbaren. Ret blæret.

Du kan også placere den på gulvet via beslag, du kan tilkøbe. Det ser ret flot ud med et stort tv på gulvet.

I praksis er lydbaren mindre end det tv, du køber den til, men frontrammen kan justeres, så den passer perfekt i bredden.

Det er faktisk en patentanmeldt løsning fra den danske producent, der har base i Frederikshavn.

Fronterne medfølger ikke som standard. Grunden er, at du kan vælge mange forskellige varianter og farver. I den mere kostbare ende kan du også vælge trælameller.

Det betyder, at den samlede pris for en lydbar i 65” minimum er 25.590 kroner, men også kan lande på 32.890 kroner, hvis du vælger træfront i valnød eller mahogni.

Prisen bliver ikke meget billigere eller dyrere, hvis du vælger andre størrelser, da de ret beset indeholder samme teknologi og højttalere.

Det er alt andet lige mange penge for en lydbar og gør det til en mulighed, du skal sætte stor pris på. For det er jo mere, end du skal betale for et fremragende high-end-tv.

Jeg ser Canvas Hi-Fi-lydbaren lige så meget som et møbel, der bidrager til stuen – i hvert fald i mine øjne – og som et produkt, der kan forvandle et kedeligt tv-design til noget, der bidrager til den gode indretning.

Bestykket som high-end-højttaler

Den 35 kilo tunge enhed har seks højttalere, placeret som tre i hver side. I midten er der to basenheder, dertil to mellemtoner og to diskanter.

Der er tale om enheder, der er en dyr hi-fi-højttaler værdig.

Det samme gælder de digitale kredsløb, der blandt andet indeholder en fire-kanals Burr-Brown digital konverter. Det er dyrt grej.

Der er fire styk 250-watts klasse D-forstærkere til at trække herlighederne, og der medfølger en app, der sikrer, at alt bliver justeret perfekt til dit rum.

Du forbinder også via Wi-Fi til dit netværk.

Det betyder dels, at du kan opgradere firmware fra nettet, men også at du kan streame via AirPlay 2 eller endda Google Cast – der er nemlig indbygget Google Cast i enheden.

Appen virker lidt træg og gammeldags i sit design, men den er smart nok. Den benytter din smartphones mikrofon til at måle på rummet, og når det er gjort, kører det hele faktisk ret godt.

Selve justeringen af rummet tager cirka et minut, og herefter fandt jeg kun, at jeg skulle justere lidt på basniveauet. For disse højttalere kan i den grad levere dybbas.

Formidabelt lydbillede

Så snart der kommer lyd gennem Canvas, er du ikke i tvivl om, at du har opgraderet tv-lyden.

Der er en saft og kraft samt øvre bas og mellemtone, som du sjældent har hørt magen til – andet end fra store surround-anlæg.

Det er netop også pointen med Canvas – det er lavet som en ægte højttaler med et stort kabinet.

Stemmer har fylde, tyngde og klarhed, og når der er surroundlyd, kommer det i den grad ud i rummet.

Der er en 3D-virkning, der er eminent, og den eneste konkurrent, der kommer i nærheden, er den i indledningen nævnte fra Sennheiser.

Canvas har til gengæld mere tyngde og saft i lydbilledet, og jeg er mildt sagt imponeret over bassen, der både er kraftig og luftig. Du behøver ikke overveje en ekstern subwoofer.

Via appen kan du vælge, om du vil have stereo eller BACCH 3D (Band-Assembled Crosstalk Cancellation Hierarchy), en lydteknologi udviklet af en professor i raketteknologi. Intet mindre.

Det er jo flotte ord og en flot titel, men du kan straks høre, hvor effektfuld surroundlyden bliver, når du slår effekten til og fra i Canvas-appen.

Ud over at størrelsen på lydbaren er lidt voldsom – afhængig af øjnene der ser – er der ikke meget at være ked af.

En klar vinder – også bredt

Man kan nok fornemme, at jeg er begejstret for Canvas Hi-Fi-lydbaren, som de kalder den.

Det skyldes den høje lydkvalitet og det faktum, at jeg synes, den lukker et hul i markedet.

Bevares, du kan få flotte og lækre løsninger fra B&O, men dem, der er billigere, er ikke i nærheden af Canvas i lyd, og dem, der er, koster mere end det dobbelte.

Alt andet lige er prisen i den høje ende, men den er i min optik fuldt berettiget, når du medtager den høje kvalitet i alt fra materialer til lydkvalitet.

Læg dertil, at den er fremtidssikret, da du kan opgradere eller udskifte det digitale kredsløb, og jeg ryster ikke på hånden ved at give den et fem-tal – endda med pil opad.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest