Alphabet runder historiske 100 milliarder dollar i overskud: Vil ændre Google-søgemaskinen fundamentalt

Googles moderselskab, Alphabet, har for første gang nogensinde opnået en årlig nettoindtægt på over 100 milliarder dollar. Alligevel falder selskabets aktie tungt.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Udtrykket ”at skovle penge ind” beskriver meget godt det regnskab, som Googles moderselskab, Alphabet, præsenterede for få timer siden.

Søgegiganten opnåede en samlet omsætning på 350 milliarder dollar i 2024 – en vækst på 14 procent sammenlignet med året før.

Endnu mere imponerende er overskuddet, der stiger næsten 36 procent i 2024 til historiske 100,12 milliarder dollar.

Ifølge Alphabet-CEO Sundar Pichai skyldes væksten blandt andet Alphabets "førende position inden for AI" samt øget efterspørgsel på Google Search- og YouTube-annoncer.

Google Cloud omsatte for næsten 12 milliarder dollar i fjerde kvartal, hvilket er en vækst på 30 procent i forhold til året før.

Dog var cloud-væksten lavere end i de foregående kvartaler, hvilket kan have skuffet investorerne.

I hvert fald dykker Alphabet-aktien med over syv procent i eftermarkedet i USA.

For mange investeringer i AI bekymrer

Sundar Pichai gjorde ellers sit for at nævne AI-buzzwords så ofte som muligt under præsentationen, hvilket investorerne ofte er vilde med.

Alphabet-topchefen Sundar Pichai annoncerede, at selskabet vil øge sine kapitaludgifter til 75 milliarder dollar i 2025 – en markant stigning fra de 48 milliarder, der blev brugt i 2024 – som primært skal gå til investeringer i AI.

En stor del af de milliarder skal gå til en fundamental omstilling af Google-søgemaskinen, hvor AI spiller en stadig større rolle.

Ifølge Sundar Pichai bliver 2025 "et af de største år nogensinde for innovation i Search."

Investorerne er dog bekymrede for, om de store AI-investeringer vil give det ønskede afkast, da kunstig intelligens-implementering endnu ikke har bevist sin lønsomhed for mange virksomheder.

Google har allerede implementeret AI-overviews i søgeresultaterne, men funktionen har været kritiseret for upræcise svar.

Alligevel vil Google fortsætte med at integrere AI direkte i Search, hvor teknologier som Gemini Deep Research og Project Astra kan gøre søgemaskinen mere interaktiv og selvstændigt søge efter svar på vegne af brugeren.

Denne udvikling kan få store konsekvenser for websites, der er afhængige af Google-trafik, samt for annoncører, der investerer milliarder i søgemaskinereklamer.

Samtidig står Google over for hård konkurrence fra OpenAIs ChatGPT, der truer med at ændre brugernes søgeadfærd.

For at berolige investorerne har Alphabet annonceret sit første kvartalsvise udbytte nogensinde på 0,20 dollar pr. aktie samt et aktietilbagekøbsprogram på 70 milliarder dollar.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S