Morgenbriefing: Myndigheder godkender Netcompanys milliardkøb af SDC / Styrelsen for Samfundssikkerhed får ny direktør / Datatilsynet advarer: Biler indsamler data – ofte uden du ved det

Myndigheder godkender Netcompanys milliardopkøb af SDC. Styrelsen for Samfundssikkerhed får ny direktør. Datatilsynet advarer: Biler indsamler data – ofte uden du ved det. Huaweis overskud falder – men omsætningen buldrer frem.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen derude og velkommen til tirsdagens udgave af Computerworlds morgenbriefing.

Endnu engang er det Thomas Møgelbjerg, der er stået tidligt op for at servere de friske it-nyheder til jer.

Tak fordi I læser med, og glædelig 1. april.

Myndigheder godkender Netcompanys milliardopkøb af SDC

Netcompany har nu fået de nødvendige myndighedsgodkendelser til at gennemføre fusionen med bankcentralen SDC.

Opkøbet, der blev annonceret i februar, markerer en af de største handler i den danske it-branche og prissætter SDC til omkring en milliard kroner.

Handlen gennemføres via det nyoprettede selskab Netcompany Banking Service, der skal samle selskabernes aktiviteter.

Netcompanys topchef André Rogaczewski har kaldt opkøbet en milepæl og fremhævet kombinationen af Netcompanys teknologiplatforme og SDC’s bankinfrastruktur som en unik mulighed for hele sektoren. Planen er at tiltrække nye banker til kundekredsen.

Selve gennemførelsen af fusionen mangler dog stadig enkelte formelle betingelser, oplyser selskabet.

Styrelsen for Samfundssikkerhed får ny direktør

Laila Reenberg er udnævnt som direktør for Styrelsen for Samfundssikkerhed med virkning fra i dag, 1. april 2025.

Hun har været konstitueret i stillingen siden januar og kommer senest fra en post som direktør i Beredskabsstyrelsen. Derudover har Laila Reenberg haft en mangeårig karriere i Forsvarsministeriets koncern.

”Det er en stor og vigtig opgave, som jeg vil gøre mit yderste for at løse,” udtaler Laila Reenberg i en pressemeddelelse, der fortsætter:

”Jeg ser frem til – sammen med alle de dygtige medarbejdere, der er blevet samlet i styrelsen – at fortsætte det arbejde, som vi er i fuld gang med. Det skal vi gøre i samarbejde med myndigheder og virksomheder, og vi skal kommunikere klart og tydeligt til borgerne, som også er en del af Danmarks samlede beredskab.”

62-årige Laila Reenberg er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.

Datatilsynet advarer: Biler indsamler data – ofte uden du ved det

Elbiler og internetforbundne biler indsamler store mængder data om dig – ofte uden at du er klar over det.

Det advarer Datatilsynet nu imod og kommer med en række konkrete råd til bilejere. Moderne biler registrerer alt fra kørselsmønstre og placering til kommunikationsvaner og biometriske oplysninger.

"Moderne biler er som computerenheder med hjul. De indsamler enorme mængder data om dig – og ofte aner vi ikke, hvor disse oplysninger ender, eller hvad de bruges til,” siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet.

Ifølge GDPR skal bilister kunne afvise dataindsamling uden at miste adgang til bilens basale funktioner – men eksempler viser, at det langt fra altid sker.

Datatilsynet opfordrer elbilsejere til at gennemgå bilens privatlivsindstillinger og være kritiske over for, hvilke tjenester de aktiverer.

Du kan læse alle Datatilsynets anbefalinger til bilejere her.

Huaweis overskud falder – men omsætningen buldrer frem

Kinesiske Huawei måtte se sit overskud falde med 28 procent i 2024 til cirka 60,7 milliarder kroner.

Faldet skyldes ifølge selskabet en kombination af store investeringer samt fravær af engangsindtægter fra tidligere frasalg.

Til gengæld voksede omsætningen med 22,4 procent – det største hop i fem år – og landede på omkring 836 milliarder kroner i 2024.

Omsætningen blev især løftet af selskabets forretning inden for kommunikationsinfrastruktur og en stærk forbrugerdivision, hvor salget steg med 38 procent til godt 329 milliarder kroner.

Derudover oplyser Huawei, at selskabets relativt nye forretningsenhed for intelligente billøsninger omsatte for omkring 25,6 milliarder kroner, hvilket er over fire gange mere end året før. 2024 var samtidig første gang, at forretningsenheden genererede overskud.

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S