Hvor godt er et tv fra de lavere rækker fra mærkevareudbydere?
Det har jeg afprøvet mange gange og altid endt med at skrotte dem – i hvert fald til eget brug.
Men med stadig billigere teknologi, der ofte findes i let forældede topmodeller fra få år tilbage, er der vel noget at hente?
For at svare selv: Ja, det er der bestemt – og det er også den korte konklusion efter at have prøvet Panasonics TB-50W60AZ, der hører til nederst i hierarkiet.
Fjernsynet er på 50", og derfor oplagt til mindre stuer, ekstraværelset eller for eksempel sommerhuset – men fås også ned til 43" og helt op til 65".
Vælger du 50", skal du af med 4.999 kroner – mindst en tredjedel af en tilsvarende topmodel.
Perfekt på papiret
Som med meget elektronik er den billige løsning reelt lige så god som den dyre – på papiret i hvert fald.
Det gælder også W60-modellen – jeg nævner i flæng: 4K-opløsning med HDR10, Dolby Vision, Dolby Atmos, game mode-indstilling og naturligvis smart-tv-del.
Du kan nærmest kopiere disse specifikationer til topmodellerne. Men vi ved alle, at der er forskelle, og de skal findes mange steder.
I Panasonics tilfælde er selskabet topmodeller med OLED-teknologi og har flere og mere avancerede farvefilterteknologier.
Men sammenlignet med top-LED-modellerne er der ikke meget, der taler for en prisforskel på små 10.000 kroner.
Det er især selve panelet, der er fra en billigere linje i produktionshallen, ligesom du ikke får de nyeste billedchips med filtre, der er fintunet fra Hollywood-studierne.
Smart-tv gjort enkelt
Det første, jeg lægger mærke til, er, hvor fjerlet det er, og jeg hiver det op ad kassen uden besvær. Du behøver ikke have pumpet jern for at flytte rundt på det.
Tæt på kan jeg dog let fornemme, at her er tale om billig plast – primært på bagpanelet, der er af en skinnende og meget billig slags.
Men fronten ligner alle andre tv med en tynd plastramme.
Tilslutningerne er der færre af, men de vigtigste er der: HDMI ARC, USB, antenne og endda parabol.
Smart-tv-delen kører via Tivo, og det betyder færre funktioner og manglende integration med andre enheder – herunder for eksempel Apple- eller Android-enheder. Men der understøttes talekommandoer via Alexa, som aktiveres via fjernbetjeningen.
Opsætningen ret kvik, og selve smart-tv-delen fungerer upåklageligt og overraskende hurtigt. Benytter du alligevel ekstern tv-boks, Chromecast eller Apple TV, er denne del måske helt overflødig.
Pointen er, at tv’et er langt fra så "smart" som topmodellerne – men inden det afskrives på det grundlag, er det værd at overveje, om det er funktioner, man reelt bruger i hverdagen.
Billede med glød og ro
På med billedet, og det er klart med det samme, at der er langt til de enten alt for farvemættede eller blege billeder, som jeg ofte har oplevet fra budget-tv.
Her er god dybde og ikke mindst glød. Billedet er skarpt, men kan gengive film med det rigtige filter, så det ikke ligner en dokumentar.
Hudtoner står naturligt, og i det hele taget står alt godt og roligt.
Der er også game mode med HDMI 2.1-tilslutning.
Opdateringsfrekvensen er stadig kun 60 Hz, men i spil stod det alt i alt godt. Ikke klippefast som en gamingskærm, men fint til værelset med PlayStation eller lignende, som familien anvender ind i mellem.
Der er ikke den saftighed og dybde, som du finder i de bedste LED-tv – ej heller de meget lækre farver, de bedste OLED-modeller kan gengive.
Men som allround-tv finder jeg det mere end acceptabelt, og de indbyggede pre-indstillinger til de forskellige tv-modes er ret godt kalibrerede.
Lyden er ikke spinkel, men har god krop – især på stemmer.
Der er ikke nogen kæmpe surroundeffekt, og lyden kan blive – i mangel af bedre ord – lidt plastikagtig. Så den kan bruges, men har du et lydanlæg, vil det være at anbefale.
Du når langt for få penge
Personligt er jeg ikke glad for kompromiser, når det er noget, jeg bruger meget eller går op i. Det gælder også tv.
Men man kan også skyde de berømte gråspurve med 50-millimeterkanoner – og det er her, Panasonics prisoverkommelige løsning kommer i spil.
For i stuen vil jeg ikke undvære mit store OLED, men i ekstraværelset kan jeg godt nøjes – så længe kvaliteten stadig er i den gode ende, og her er det prisoverkommelige Panasonic spot on!
Det er langt fra perfekt, men der er sparet de rigtige steder – og derfor er resultatet over middel, hvilket også reflekteres i min karakter.