IBM og Microsoft jagter utilfredse VMware-kunder: Prisstigninger giver os muligheder

IBM og Microsoft går målrettet efter at få kapret utilfredse VMware-kunder og få dem over på deres respektive cloud-infrastrukturer.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

IBM og Microsoft forsøger at kapitalisere på den uro, der er skabt omkring VMware, efter Broadcom opkøbte selskabet.

Siden Broadcoms overtagelse af VMware er der sket mange ændringer i både licenser, produkter og priser.

Dette har åbnet en dør for IBM og Microsoft, som har igangsat initiativer for at få VMware-kundernes workloads fra produktet VMware Cloud Foundation (VCF) over på henholdsvis IBM Cloud og Azure.

IBM har lanceret rabat på cloud-migration på op til 20 procent, baseret på værdien af de VMware-workloads, der flyttes til IBM Cloud for at få kunderne over på VCF as a Service, som ligger på IBM’s cloud-infrastruktur.

Derudover har IBM Bridge2Cloud-programmet, der er tilgængeligt for visse kunder og understøtter on-premise abonnementer for kunder med en fastlagt plan for migration til IBM Cloud.

"De seneste ændringer i produktpakkerne og prissætning af VMware Cloud Foundation (VCF) får mange (VMware-kunder, red.) til at genoverveje, hvordan de mest effektivt og omkostningseffektivt kan bruge VMware fremover – uden unødig kompleksitet," skriver Manish Aggarwal, produktchef hos IBM Cloud, i et blogindlæg og fortsætter:

"IBM Cloud tilbyder VMware Cloud Foundation (VCF) – VMware's flagskibsprodukt – med en bred vifte af udrulningsmuligheder, herunder både fuldt IBM-administrerede og selvadministrerede løsninger, til både enkelt- og flerlejer-behov."

Microsoft er også med

Microsoft vil også gerne have fat i VMware-kunderne og har ligeledes igangsat initiativer for at få dem over på Azure VMware Solution (AVS), som er VMware-produkter, der kører på Microsofts cloud-infrastruktur.

Broadcoms ændringer i VMware får Microsoft til at investere i at få VMware-workloads i clouden.

Kommunikationen fra Microsoft fremgår ganske enslydende med IBM’s udmeldinger.

"VMware har længe været det foretrukne valg for kunder med interesse i virtualiseringsteknologier, men de seneste ændringer i VMware Cloud Foundation-licenseringen fra Broadcom har fået mange kunder til at gentænke deres muligheder," skriver Microsofts chef for Commercial Cloud and Solution Areas, Ann Choi, i et blogindlæg.

Ifølge Microsoft kører 75 procent af alle Windows Servere og SQL Servere on-premises på VMware, og derfor ser Microsoft en mulighed for, at selskabets partnere skal i gang med at migrere kunder.

Derfor forhøjer Microsoft incitamenterne til sine partnere.

"Ved Azure VMware Solution (AVS)-partnerstyrede engagementer kan du maksimere dine indtjeningsmuligheder med forhøjede incitamenter på op til 175.000 dollar via en brugervenlig partnerhub, der er designet til at understøtte skalerbare og gnidningsfri oplevelser," skriver Ann Choi.

Forskellen ved cloud

Ved at benytte VMware VCF på de andre techgiganters infrastruktur kan kunderne fortsat benytte produktet i den respektive cloud-infrastruktur, men i stedet for større engangskøb eller faste månedlige betalinger til VMware, kan kunderne betale on-demand.

Det betyder, at kunderne betaler, når de bruger VCF i clouden i stedet for faste betalinger.

Microsofts og IBM’s interesse er så, at der er penge at hente for dem, hvis kunderne kommer over på IBM cloud eller Azure, fordi de så kan kræve betaling for cloud-spend og derved få en bid af kagen, når kunden bruger VMware.

Derudover er det en generel strategi for tech-giganter at få kunderne over på cloud-platforme, som de store techvirksomheder driver.

Find IBM’s blogindlæg her og Microsofts her.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Business Controlling

    Københavnsområdet

    Unik System Design A/S

    DevOps Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksarkitekt til Forsvarets Cyberdivision i Hvidovre eller Karup

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job