Morgen-briefing: Google Maps skaber kaos i Tyskland / Microsoft indgår aftale med gamer-fagforening / Google vil anke afgørelses i konkurrencesag

Morgen-briefing: Google Maps skaber kaos i Tyskland. Microsoft indgår aftale med gamer-fagforening. Google vil anke afgørelses i konkurrencesag. AMD foretager opkøb.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens første morgenbriefing.

I dag kan du læse nyheder om trafikkaos, retssager, opkøb og fagforeninger.

God læselyst!

Venlig hilsen Kristoffer Ingemand Stener Petersen.

Google Maps skaber kaos i Tyskland

Den kendte og udbredte korttjeneste Google Maps har skabt problemer i Tyskland, efter tjenesten fejlagtigt viste store dele af Tysklands veje, heriblandt motorveje og autobahner, som værende lukkede.

Selvom de slet ikke var lukket.

Bilister der kørte nær byerne Frankfurt, Hamborg og Berlin fik vist røde prikker, der angav stopskilte i Google Maps-appen, hvilket indikerede, at vejene var lukket.

Det skriver flere medier heriblandt The Guardian.

Problemet har også ramt dele af Holland og Belgien.

Problemet var særligt slemt, da det skete torsdag i Kristi Himmelfarts-ferien, hvor mange bilister var på farten.

Google har ikke meldt meget ud om, hvad problemet skyldes.

Vi kan ikke kommentere på specifikke sager," meddeler techgiganten til mediet.

Til mediet Berliner Morgenpost oplyser techgiganten yderligere:

"Oplysningerne i Google Maps kommer fra en række forskellige kilder. Oplysninger såsom placeringer, gadenavne, grænser, trafikdata og vejnetværk kommer fra en kombination af tredjepartsudbydere, offentlige kilder og brugerinput."

"Generelt giver disse kilder et stærkt fundament for omfattende og opdaterede kort."

Google oplyser også, at selskabet internt gennemgår problemet.

Google vil anke afgørelses i konkurrencesag

Endnu en nyhed om Google.

Tech-gigantens moderselskab Alphabet har meddelt, at selskabet vil anke en afgørelse i en konkurrencesag, hvor en dommer ved en føderal domstol i USA har foreslået en række tiltag for at øge konkurrence på markedet for onlinesøgning.

Det skriver Reuters.

"Vi afventer rettens udtalelse. Men vi mener fortsat, at rettens oprindelige afgørelse var forkert, og vi ser frem til at anke den," skriver Google i et opslag på X.

Der er tale om den amerikanske distriktsdommer Amit Mehta i Washington, som fredag hørte de aflsuttende argumenter og forslag til, hvordan Googles monopol kan mindskes.

Det amerikanske justitsministerium ønsker, at Google skal splittes op og frasælge forretningsdele, efter selskabet i april blev dømt til at være et monopol ved retten i USA.

Microsoft indgår aftale med gamer-fagforening

Fra en tech-gigant til en anden.

Microsoft er nået til enighed med fagforeningen Communications Workers of America (CWA) om en aftale om arbejdsvilkår for ansatte i ZeniMax, et Microsoft-ejet spilstudie.

Konkret drejer det sig om kvalitetssikringsmedarbejdere (QA).

Det skriver mediet Thurrott.

"QA-medarbejdere fra hele landet fortsætter med at føre an i kampen for forandringer i hele branchen," siger ZeniMax' senior QA-tester Page Branson ifølge mediet og fortsætter:

"At gå tæt sammen med en af ​​verdens største virksomheder er ikke en lille bedrift. Dette er en monumental sejr for alle nuværende videospilmedarbejdere og for dem, der kommer efter."

Fagforeningens medlemmer har nu indtil 20. juni til at godkende aftalen.

Aftalen indebærer "generelle lønstigninger", nye minimumslønninger for arbejdere, "beskyttelse mod vilkårlig afskedigelse, klageprocedurer" og kredit i spillet for det arbejde, de udfører, skriver mediet.

Minimumslønnen for arbejdere er steget fra 20,75 dollars i timen til 25 dollars i timen og vil stige igen til 28,38 dollars i timen i juli, lyder det.

"Vi sætter pris på ZeniMax QA-teamets og forhandlingsudvalgets dedikation og engagement gennem hele denne proces," sagde Microsofts vicepræsident Amy Pannoni.

AMD foretager opkøb

Chipselskabet AMD oplever hård konkurrence fra andre spillere på markedet. Derfor opkøber selskabet nu Silicon Photonics-startuppen Enosemi.

Det skriver CRN.

Med Enosemi skal AMD udvikle fotonik- og sampakkede optikløsninger, som skal muliggøre den "hurtigere og mere effektive dataflytning", som AI-modeller kræver.

"Sammepakket optik kan levere højere båndbreddetæthed og bedre energieffektivitet end traditionelle tilgange, hvilket repræsenterer et transformerende skridt i systemarkitekturen, hvor tættere integration mellem beregning og netværk muliggøres for at understøtte den ydeevne og skalering, som avancerede AI-arbejdsbelastninger kræver," meddeler AMD-chef Brian Amick.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S