Der skulle to udbud til, før statens ordre på lønsedler, der løber over fem år og dermed når op på en værdi omkring en halv snes millioner kroner, landede hos e-Boks gennem distributøren Post Danmark.
Første forsøg i foråret endte med, at kun TDC bød, efter at e-Boks og CSC havde trukket sig på grund af problemer med at leve op til udbudsmaterialet.
Økonomistyrelsen ønskede at få flere på banen og måtte derfor justere udbudsmaterialet, og i anden ombæring kom tilbud fra TDC, WM-data og Traen foruden e-Boks. IBM var prækvalificeret, men undlod at byde.
- Vi har valgt den økonomisk mest fordelagtige løsning, men naturligvis har vi også prioriteret leveringssikkerhed særdeles højt og vægter, at der er tale om kendt teknologi, siger Økonomistyrelsens direktør, Claus Juhl.
Regner med 100.000 nye brugere
E-Boks, der i øvrigt har kørt det statslige pilotprojekt for e-lønsedler med deltagelse af ansatte i Finansministeriet og Københavns Universitet, skal fra november håndtere lønsedler og årsopgørelser fra de omkring 165.000 statsansatte.
Hertil kommer yderligere omkring 20.000, når opgaver fra amter og kommuner i 2007 overføres til staten.
Virksomheden har netop rundet 570.000 brugere og regner med at få i hvert fald 100.000 nye oveni med den statslige ordre ? når der er justeret for eksisterende brugere og statsansatte uden pc-adgang.
Dermed nærmer e-Boks sig de største netbanker, siger administrerende direktør Henrik Andersen, som på plussiden også forventer snart at få Københavns Kommune med i kundekredsen som aktiv afsender af dokumenter.
- Vi glæder os til at tage os af statens lønsedler; det er en stor ordre og en god referencekunde for os, siger Henrik Andersen, som har måttet slås med røde tal på bundlinien siden etableringen i januar 2002, men nu venter overskud næste år.
Han oplyser, at ændringen i udbudsmaterialet, der gjorde det muligt for e-Boks at komme ind i varmen igen, fjernede krav om skræddersyning og satte fokus på en standardløsning.
TDC satsede på sikkerhed
Hos TDC, hvis løsning blandt andet benyttes af omkring 10.000 af koncernens egne medarbejdere, ærgrer man sig. Jan Kvist, der er markedschef for sikkerhedsforretningen hos TDC, hvorunder blandt andet digital signatur hører, siger:
- Vi har lagt utroligt mange ressourcer i arbejdet, så vi er kede af det, men ønsker naturligvis Post Danmark tillykke. For vores vedkommende havde vi meget stærk fokus på sikkerhed, fordi der er tale om særdeles følsomme og personlige oplysninger.
Sikkerhedsreferencen gælder krumtappen i TDC-løsningen, digital signatur, der er certificeret i henhold til den internationale OCES-standard i modsætning til bankernes rivaliserende Net-ID og KMD?s pinkode, som kan bruges hos e-Boks.
Her siger Henrik Andersen, at brugernes efterspørgsel bestemmer.
- Vi ønsker at gøre e-Boks så fleksibel som muligt. Men hver tiende bruger benytter digital signatur, og det vil sandsynligvis blive flere med de statslige lønsedler, vurderer han.
Papir-lønsedler til pc-løse
Repræsentanten for den nye storkunde, Claus Juhl, fremhæver, at man fra statens side har stillet krav til e-Boks om også at tage digital signatur med i paletten af adgangskoder, og pointerer at man har valgt en standardløsning.
- For staten forestår nu et stort kommunikationsarbejde i forhold til medarbejderne, som forhåbentlig vil føre til både et løft i it-kompetencerne for mange medarbejdere og en øget brug af digital signatur. Samt naturligvis adminstrative besparelser, siger Claus Juhl.
Styrelser og institutioner vil stadig kunne tilbyde medarbejdere uden pc-adgang ? eksempelvis i Banestyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen ? en papirlønseddel, men de går dermed glip af en besparelse.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld
