Bog: Kurzweil opdaterer sine vilde profetier

Fremtiden vil ifølge futuristen byde på evigt liv, behov for universal basic income og første eksempel på en general artificial intelligence (AGI) i 2029 – samt endelig den egentlige singularitet i 2045.

Artikel top billede

Forestil dig en verden, hvor du kan koble din hjerne på “skyen” og gennem nanoteknologi øge din intelligens med en million gange.

Det lyder måske som det rene science fiction, men det mener den kendte computerforsker og selvudnævnte futurist Ray Kurzweil ikke, at det er.

Han har i tidens løb opfundet flere scannerteknologier samt skrevet adskillige bøger; blandt andet “How To Create A Mind: The Secret of Human Thought Revealed”, “The Age Of Spiritual Machines: When Computers Exceed Human Intelligence” og “The Singularity Is Near: When Humans Transcend Biology ”.

Sidstnævnte er fra 2005, så var måske nok alligevel på tide med en opdatering, da den sidste år udkom i en ny udgave med titlen “The Singularity Is Nearer: When We Merge with AI”.

I bogen holder Kurzweil fast i sine tidligere forudsigelser om, at vi i 2029 vil have skabt en såkaldt general artificial intelligence (AGI). Samt at vi i 2045 vil have opnået den såkaldte singularitet; et teoretisk punkt, hvor menneskets hjerne fusionerer med den digitale sky og gør menneske og maskine til ét.

Han bygger blandt andet sine forudsigelser på, hvad han kalder loven om accelererende udbytte. Det er en idé om, at teknologi bliver eksponentielt billigere i takt med, at hvert udviklingsstadie gør det nemmere at nå til det næste.

Bogen forholder sig også til, hvordan singulariteten vil udfolde sig, samt hvilke filosofiske konsekvenser den vil få for menneskets identitet og følelse af formål.

Der bliver desuden redegjort for nogle af de teknologiske fremskridt, som ifølge forfatteren vil ske i løbet af de kommende årtier. Herunder at vi vil kunne overvinde biologiens begrænsninger og stoppe aldring af vores kroppe.

AI kan gøre mange arbejdsløse

Det er dog, selv for en optimistisk futurist som Ray Kurzweil, ikke alt sammen kun en dans i grønne skove.

Han påpeger nemlig også, at det er pinedød nødvendigt at få løst de videnskabelige, etiske, sociale og politiske udfordringer, der er forbundet med den teknologiske udvikling. For ellers vil selve vores eksistens kunne blive truet.

Desuden vil kunstig intelligens kunne gøre mange mennesker arbejdsløse, og her kan en af løsningerne være at give alle en fast indkomst kaldet universal basic income (eller bare UBI).

Afhængig af temperament kan alt dette lyde forjættende eller bekymrende.

Men under alle omstændigheder bør man også huske at tage forfatterens ord med et gran salt. Han er nemlig også medstifter af flere techvirksomheder samt af den kontroversielle kursusudbyder Singularity University, som bl.a. tilbyder undervisning i teknologiens muligheder.

Derfor er det nok ikke helt urimeligt at antage, at han muligvis også selv kunne have en økonomisk fordel i at forudsige den ene eller den anden udvikling.

Under alle omstændigheder er det svært at komme udenom, at Ray Kurzweil har visse interessante pointer, og at det som minimum er værd at kende til dem.

Han udfolder flere af dem i interviewet her.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,