Opdateret fredag efter et forlig er indgået I sagen. Se nederst I artiklen.
Et historisk gruppesøgsmål til en værdi af 8 milliarder dollar – svarende til over 55 milliarder kroner – begyndte i går, onsdag, mod Facebook-stifter Mark Zuckerberg og en række nuværende og tidligere topledere i Facebook.
Søgsmålet er anlagt af tidligere eller nuværende aktionærer i Meta – Facebooks moderselskab – som beskylder Mark Zuckerberg og den tidligere ledelse for ulovligt at have indsamlet Facebook-brugeres data i strid med en aftale indgået med de amerikanske myndigheder i 2012.
Sagen drejer sig om det berygtede Cambridge Analytica-forløb, hvor data fra millioner af Facebook-brugere blev indsamlet og misbrugt til at målrette politiske kampagner i forbindelse med præsidentvalget i 2016, hvor Donald Trump vandt.
Aktionærerne kræver, at Mark Zuckerberg og de øvrige sagsøgte betaler Meta for både den bøde på fem milliarder dollar, som selskabet blev pålagt af de amerikanske myndigheder efter skandalen, samt andre juridiske udgifter. I alt estimeres regningen at løbe op på over otte milliarder dollar.
I dagene og ugerne efter skandalen kom frem i offentligheden, faldt Facebook-aktien med over 16 procent.
Det kursfald var Mark Zuckerberg dog delvist beskyttet imod, da han solgte Facebook-aktier for mindst en milliard dollar forud for, at Cambridge Analytica-skandalen rullede. Derfor anklager sagsøgerne ham også for insiderhandel.
Den påstand afviser forsvaret dog og understreger, at salgene blev foretaget i henhold til en såkaldt "10b5-1-plan", som er designet til at beskytte mod netop insiderhandel.
Palantir-stifter Peter Thiel skal vidne
Blandt de første vidner i retssagen er Jeffrey Zients, der var bestyrelsesmedlem i Meta i perioden 2018–2020 og desuden stabschef for daværende præsident Joe Biden.
Ud over Mark Zuckerberg selv forventes flere prominente profiler at vidne.
Vidnerne tæller blandt andet Palantir-stifter Peter Thiel, Netflix-medstifter Reed Hastings samt Marc Andreessen, der udover at være bestyrelsesmedlem i Meta også er medstifter og partner i en af verdens største venturekapitalfonde, Andreessen Horowitz.
Forsvarerne har ifølge Reuters kaldt anklagerne "ekstreme" og hævder, at Facebook var offer for Cambridge Analyticas konsulenter.
De peger blandt andet på, at selskabet hyrede et eksternt konsulentfirma for at sikre overholdelse af databeskyttelsesaftalen med de amerikanske myndigheder.
Ifølge Reuters er det første gang, et søgsmål af denne type når retten. Det drejer sig om det såkaldte tilsynsansvar, hvor bestyrelsesmedlemmer anklages for bevidst ikke at føre ordentligt tilsyn med virksomheden, hvilket ifølge mediet er ekstremt vanskeligt at føre bevis for.
Facebook blev i 2021 lagt ind under moderselskabet Meta, som udover Facebook blandt andet også ejer Instagram og WhatsApp.
Meta, som ikke selv er sagsøgt, har afvist at kommentere sagen. På selskabets hjemmeside fremhæver Meta dog, at man siden 2019 har investeret milliarder af dollar i at forbedre brugernes databeskyttelse.
Parterne indgår forlig
Allerede en dag efter, retssagen startede blev der sent torsdag aften dansk tid indgået forlig.
Det er dog sparsomt, hvad der er fremme om forliget, eller hvorvidt Meta har invilliget i at betale det fulde beløb til aktionærene.
Dommeren, Kathaleen McCormick lykønskede parterne for at have ingået meget hurtigt.
Aktionærerne ønskede, at de 11 sagsøgte skulle bruge deres personlige formue til at refundere virksomheden.
De sagsøgte afviste anklagerne, som de kaldte “ekstreme påstande”.
”Denne forligsaftale kan give de involverede parter en vis lettelse, men det er en forspildt mulighed for offentlig ansvarlighed,” udtaler Jason Kint, leder af Digital Content Next, en brancheorganisation for indholdsudbydere til Reuters.
