AWS-direktør revser idéen om at erstatte nyuddannede udviklere med AI: "Det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt"

AWS’ direktør Matt Garman advarer mod at fyre unge medarbejdere og erstatte dem med AI. Ifølge ham er det både dumt og kortsigtet.

Artikel top billede

(Foto: Amazon Web Services)

Det giver hverken mening økonomisk eller kompetencemæssigt at fyre unge juniorudviklere og overlade deres opgaver til AI.

Det mener Amazon Web Services’ administrerende direktør Matt Garman.

"Det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt," sagde han i en samtale med AI-investor Matthew Berman, hvor han kommenterede en tendens blandt ledere, der ser kunstig intelligens som en erstatning for yngre medarbejdere, rapporterer The Register.

Matt Garman forklarer, at netop de unge ansatte typisk er blandt virksomhedens billigste og samtidig dem, der er mest fortrolige med at bruge AI-værktøjer.

"Hvordan skal det fungere, når vi står 10 år ude i fremtiden, og der ikke er nogen, der har lært noget?", lød det retorisk fra AWS-CEO’en.

Han understregede vigtigheden af at blive ved med at ansætte nyuddannede og lære dem grundlæggende kompetencer som softwareudvikling, problemløsning og systematisk tænkning.

AI skal støtte, ikke erstatte

AWS-topchefen pegede på selskabets egen AI-assistent til kodning, Kiro, som et eksempel på, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at støtte læring og udvikling og ikke som erstatning for den menneskelige arbejdsstyrke.

Han stillede sig også kritisk over for den udbredte praksis med at måle værdien af AI ud fra, hvor stor en andel af koden, den genererer.

"Det er en fjollet måleenhed," sagde han.

"Man kan bruge AI til at skrive uendeligt mange linjer kode – men det kan være dårlig kode. Ofte er færre linjer bedre end flere,” lød det videre.

Alligevel viser interne data fra AWS ifølge Matt Garman, at mere end 80 procent af udviklerne hos selskabet allerede anvender AI i deres arbejde.

Det kan være til at skrive unit tests, dokumentation, kode eller til at samarbejde med AI-agenter i mere komplekse workflows.

Brugen af AI vokser ifølge ham uge for uge.

Nye krav til fremtidens medarbejdere

Afslutningsvis gav Matt Garman et par råd om, hvilke kompetencer fremtidens arbejdskraft bør besidde i en verden præget af hurtig teknologisk udvikling.

"De færdigheder, vi bør lægge vægt på, er evnen til at tænke selv, udvikle kritisk problemløsning, kreativitet og en læringsparat tilgang," sagde han.

Ifølge AWS-CEO’en er det ikke længere realistisk at tro, at man kan overleve i 30 år på en snæver teknisk kunnen.

Ifølge ham handler det i stedet om at kunne lære nye færdigheder hurtigt og tænke selvstændigt.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S