Atea indsætter ny formand for den danske forretning - afløser samtidig Henrik Aamann på CFO-posten

Det store it-selskabs danske afdeling har fundet ny finansdirektør og bestyrelsesformand i én og samme person.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint/Atea)

For nylig hentede Kathrine Forsberg sin tidligere højre hånd i Atea Danmark, Henrik Aamann, ind som finansdirektør for sin nye arbejdsgiver, kundeforretningen i Norlys.

Nu har Ateas danske afdeling så fundet en afløser på CFO-posten, idet Christian Rindtoft ifølge virksomhedens LinkedIn-profil er ny CFO i det store it-selskab.

Samtidig indtræder Christian Rindtoft ifølge CVR-registeret som bestyrelsesformand for Atea i Danmark.

"Atea står midt i en spændende udvikling, og jeg glæder mig til at bidrage til den rejse. Jeg er drevet af at skabe resultater sammen med dygtige kolleger – og jeg ser virkelig frem til at blive en del af holdet," siger Christian Rindtoft ifølge LinkedIn-profilen.

Han har erfaring fra både it-industrien og konsulentbranchen.

Blandt andet har han været CFO i Vestas Aircoil og Kombit, hvor han også var medlem af bestyrelsen.

Desuden har han haft en ledende økonomirolle i KMD.

Styrer også Atea Danmark

På sin egen LinkedIn-profil takker Christian Rindtoft topchefen for hele Atea, Steinar Sønsteby, og resten af selskabets ledelse for tilliden.

"Jeg glæder mig til at møde alle mine nye kollegaer og gøre mit til, at Atea kan fortsætte den positive udvikling," skriver den nye CFO og formand i Danmark.

Steinar Sønsteby styrer aktuelt også den danske Atea-afdeling med den begrundelse, at ingen andre kan gøre det lige nu.

Henrik Aamann tiltrådte som CFO i Norlys' kundeforretning den 1. september.

Her har han nu det overordnede ansvar for økonomi, indkøb, jura og faciliteter i en organisation, der er midt i en omfattende transformation.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S