Topchefer verden over modtager trusselsmails fra hackergruppe: Betal os for dine hackede Oracle-data

Et stort antal topledere i globale virksomheder modtager i disse dage trusselsmails fra en berygtet hackergruppe, der hævder at have stjålet følsomme data fra Oracle.

Artikel top billede

(Foto: Peter Conrad / Unsplash)

En ny bølge af digitale afpresningsforsøg rammer netop nu topledere i virksomheder verden over.

Afsenderne er en gruppe hackere, der hævder at have kompromitteret Oracles E-Business Suite, som er et forretningssystem, der anvendes til alt fra økonomistyring og logistik til kundeoplysninger.

Ifølge både Bloomberg og Reuters har gruppen, som påstår tilknytning til den notoriske ransomware-organisation Cl0p, udsendt en række målrettede trusselsmails til et ukendt antal virksomhedsledere.

Hackerne hævder, at de har stjålet følsomme forretningsdata og kræver løsepenge for ikke at offentliggøre materialet. I ét tilfælde skal løsesummen være helt op til 50 millioner dollar, svarende til mere end 317 millioner kroner.

"Vi har set Cl0p kræve løsepenge i størrelsesordenen syv- og ottecifrede beløb de seneste dage," siger Cynthia Kaiser, som er vice president ved Halcyons ransomware research center, ifølge Bloomberg.

Ifølge hende er denne gruppe berygtet for deres storskala datatyveri, hvilket styrker deres forhandlingsposition, når de afpresser virksomheder.

Ramt via Oracle-system

Ifølge cybersikkerhedsfirmaet Halcyon, der hjælper til med at håndtere kampagnen, har hackerne udnyttet svagheder i Oracles portaler, som er eksponeret mod internettet.

Det er blandt andet sket via kompromitterede e-mailadresser og misbrug af en standardfunktion til nulstilling af passwords.

Gruppen har ifølge Halcyon vedhæftet skærmbilleder og filstrukturer i trusselsmailsne, som skal fungere som bevis for deres adgang til disse data.

Oracle har ikke ønsket at kommentere sagen over for Bloomberg eller Reuters.

Google: Målrettet kampagne mod topledere

Samtidig bekræfter Google over for Reuters, at selskabets trusselsanalytikere har observeret udsendelse af trusselsmails til "ledere i adskillige organisationer".

Ifølge selskabet drejer det sig om en gruppe, der hævder tilknytning til ransomware-netværket Cl0p, som sender mails til topledere i en lang række organisationer, hvor de påstår at have stjålet følsomme data fra Oracle E-Business Suite, skriver Google i en skriftlig kommentar til Reuters.

Google skriver samtidig, at virksomheden "på nuværende tidspunkt ikke har tilstrækkelig dokumentation til endeligt at vurdere rigtigheden af hackergruppens påstande".

Ifølge nyhedsbureauet bliver trusselsmailsne sendt fra flere hundrede kompromitterede tredjeparts-konti.

Ifølge en kilde disse mails kendetegnet ved ringe engelsk og grammatiske fejl, hvilket skulle være et kendetegn, der tidligere er set i kampagner med tilknytning til Cl0p.

En kendt aktør

Cl0p-netværket er velkendt i cybersikkerhedskredse og stod i 2023 bag det omfattende MOVEit-angreb, hvor hundredvis af organisationer fik stjålet eller eksponeret følsomme data. Det drejede sig blandt andet om Shell, British Airways og BBC.

I et sikkerhedsnotat fra juni 2023 beskrev den amerikanske cybersikkerhedsmyndighed CISA Cl0p som ”en af verdens største distributører af phishing og mailspam”, og vurderede, at netværket allerede dengang havde kompromitteret mere end 3.000 organisationer i USA og 8.000 på globalt plan.

Halcyon bekræfter over for Bloomberg, at mindst én af de mailadresser, der anvendes i den aktuelle kampagne, tidligere har været brugt af en aktør med tilknytning til Cl0p.

Derudover indeholder trusselsmailsne kontaktinformationer, der optræder på Cl0ps egen hjemmeside.

Det er endnu uklart, hvor mange virksomheder der er blevet ramt, og hvorvidt nogle af dem har betalt de krævede løsepenge.

Hverken Cl0p selv eller Oracle har besvaret forespørgsler fra medierne.

Ifølge Genevieve Stark, som er chef for cyberkriminalitet i Googles Threat Intelligence Group, begyndte gruppen at sende afpresningsmails omkring den 29. september.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Driftsstærk IT-profil til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S