SAP vil skrotte kendt værktøj efter opkøb: Her er erstatningen

ERP-giganten vil udfase et rekrutteringsværktøj, der har været særligt brugt inden for HR.

Artikel top billede

(Foto: Kristoffer Ingemand Stener Petersen)

Den tyske ERP-gigant SAP meldte i august ud, at der var indgået aftale om at opkøbe selskabet SmartRecruiters, og det får nu konsekvenser for en anden del af SAP’s produktportefølje.

Der er tale om rekrutteringsmodulet i SuccessFactors.

SuccessFactors er et ældre opkøb fra SAP og har været en del af ERP-giganten siden 2011 som en fremtrædende part af virksomheden.

Men nu hvor SAP har gennemført opkøbet af SmartRecruiters, taler ledelsen åbent om planerne for at erstatte rekrutteringsmodulet i SuccessFactors, SAP’s cloudbaserede HR-platform.

Det skriver vores søstermedie CIO.com.

Da SAP annoncerede opkøbet af SmartRecruiters, sagde SuccessFactors’ topchef Daniel Beck, at brugerne af SuccessFactors ville få gavn af SmartRecruiters’ grænseflade samt AI- og automatiseringsfunktioner, mens SmartRecruiters fortsat vil fungere som en selvstændig virksomhed under den administrerende direktør, Rebecca Carr.

Dengang spekulerede analytikere i, om SmartRecruiters ville blive integreret i det eksisterende SuccessFactors Recruiting-modul eller blive tilbudt som et separat produkt.

Nu har Daniel Beck afsløret, at SmartRecruiters fuldstændigt vil erstatte rekrutteringskomponenten i SuccessFactors.

Kunderne får tre til fem år til at gennemføre overgangen, sagde han.

”Jeg håber, vi kan fremskynde processen, men vores tidsplan lige nu er, at vi ved udgangen af første kvartal vil signalere, at vi har en SAP-kontrakt, som nuværende kunder kan migrere til,” siger han ifølge mediet og fortsætter:

”Og så investerer Rebecca (Carr, red.) og jeg i værktøjer til at understøtte migreringen fra SuccessFactors Recruiting til SmartRecruiters, så konfigurationer og datastrukturer kan flyttes elegant over.”

SuccessFactors vil også integrere SmartRecruiters’ AI-assistent, Winston, som vil samarbejde med SAP’s Joule-AI-produkter.

Mens brugerne af SuccessFactors’ rekrutteringsmodul bliver tvunget til at skifte til SmartRecruiters, gælder det modsatte ikke.

Daniel Beck forklarede, at selvom omkring en tredjedel af SmartRecruiters’ kunder allerede bruger SuccessFactors, og løsningen i forvejen integrerer med SuccessFactors Employee Central, vil SmartRecruiters fortsat kunne arbejde sammen med andre leverandørers HR-produkter – så kunderne kan anvende det uden at tegne abonnement på SuccessFactors.

De øvrige moduler i SuccessFactors som Employee Central, Performance & Goals, Learning og så videre fortsætter som en del af SAP’s HR-suite.

Samtidig udvider SAP med en række Joule-funktioner inden for HR. Næste år er fire nye Joule HR-agenter planlagt til lancering.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pointsharp

    Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

    Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job