OpenAI indgår kæmpe chip-aftale med Broadcom: Køber specialdesignede chip for milliarder

I de kommende år skal OpenAI og Broadcom udrulle en ny type af specialdesignede med en enorm kapacitet. OpenAI har i en nærmest umættelig jagt på computerkraft nu indgået kæmpe aftaler med tre af verdens største chipproducenter

Artikel top billede

(Foto: Solen Feyissa/Pexels)

OpenAI og Broadcom skal over de næste fire år udvikle og udrulle en række specialdesignede AI-chips med en samlet kapacitet på 10 gigawatt.

Efter planen vil de første chips allerede blive taget i brug i anden halvdel af 2026.

Det bliver OpenAI, der med udgangspunkt i selskabets egne behov og erfaringer med AI-modeller kommer til at designe de nye chips.

Erhvervsmediet Wall Street Journal vurderer, at aftalen har en værdi på flere milliarder dollar, og kort tid efter annonceringen steg Broadcoms aktiekurs da også med 11 procent.

OpenAI og Broadcom oplyser, at de to selskaber har samarbejdet om at udvikle en specialdesignet chip i de seneste 18 måneder. De nye chips vil blive udrullet både i OpenAI’s egne datacentre og i datacentre, der drives af tredjeparter.

Således kommer aftalen med Broadcom blot en uge efter, at OpenAI annoncerede en stor aftale om at købe chips fra AMD. Derudover har OpenAI også en lignende aftale med Nvidia.

Det betyder, at OpenAI nu har indgået aftaler om at købe computerchips med en samlet kapacitet på hele 26 gigawatt.

Wall Street Journal påpeger samtidig, at OpenAI har sat sig i en situation, hvor selskabets omsætning - der i dag lyder på 13 milliarder dollar - skal vokse eksponentielt for at kunne finansiere de enorme investeringer i computerkraft.

Ifølge avisen har OpenAI-topchef Sam Altman desuden for nylig informeret sine medarbejdere om en ny plan, der indebærer, at selskabet frem mod 2033 skal opbygge 250 gigawatt ny computerkapacitet til en anslået værdi på svimlende 10 billioner dollar.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Dennis Kobberø Nagy som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med flere andre fagområder - bla. har han været forsikringsrådgiver og rekrutteringskonsulent. Nyt job