Morgen-briefing: KMD-CFO fratræder bestyrelse / Kostbart dansk GPS-udstyr er yndet mål for tyveknægte / Samsungs ejerfamilie sælger aktier for milliarder

KMD-CFO fratræder bestyrelse. Kostbart dansk GPS-udstyr er yndet mål for tyveknægte. Samsungs ejerfamilie sælger aktier for milliarder. It-debattører vil have mere teknologiforståelse. Amerikanske supermarkeder åbner for shopping via ChatGPT.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld på denne kølige morgen, hvor det kan være, at du er på vej tilbage til din pind på kontoret efter efterårsferien.

I så fald håber vi, at du har brugt lidt tid og energi på reflektere lidt over dit job, din produktion og dit arbejdsliv, men du har revet blade sammen i haven, spist græskarspuppe, binget Netflix og testet dine børns tålmodighed i Legoland.

Nu er vi tilbage - og det er tech-verdenen også. Du kan som altid få det seneste nye af alt det vigtige gennem hele dagen på cw.dk.

Lad os nu komme i gang med morgenens morgen-briefing. Hele denne uge er det Dan Jensen, der udvælger, sammensætter og skriver dine morgen-briefinger.

KMD-CFO fratræder bestyrelse

Mange-årig finansdirektør i KMD, Jannich Kiholm Lund, fratræder sin post i bestyrelsen for Edlund, hvor han har været næsformand i nogle måneder - men siddet i bestyrelsen i en årrække.

Det sker i kølvandet på, at KMD i slutningen af september meddelte, at Jannich Kiholm Lund forlader KMD efter det, der kaldes for 'gensidig aftale.' Det kan du læse mere om her.

KMD ejer Edlund, hvor Jannich Lund hidtil har repræsenteret ejerselskabet.

Edlund indsætter nu i stedet direktøren for KMD Industries, Torben Mols, som ny næstformand.

Kostbart dansk GPS-udstyr er yndet mål for tyveknægte

Kosbart industrielt GPS-udstyr er i stigende omfang et yndet mål for tyve.

Sådan lyder det fra forsikringsselskabet If, der siden nytår har registreret en stigning på næsten 50 procent i Danmark.

I tyvenes søgelys er især det avancerede og kostbare GPS-udstyr, der anvendes i landbruget til autostyring af traktorer, mejetærskere og lignende maskiner, der skal kunne køre præcist og nøjagtigt i deres spor på markerne. Her løber en GPS hurtigt op i 100.000 kroner.

”Vi ser en bekymrende stigning i antallet af GPS-tyverier, og det er tydeligt, at tyvene har flyttet sig geografisk. Hvor det tidligere især var Jylland, der blev ramt, er det nu Sjælland og Lolland-Falster, der står for to ud af tre tyverier,” meddeler landbrugschef i If, Martin Leisten Petersen.

Samsungs ejerfamilie sælger aktier for milliarder

Moderen og de to søstre til sydkoreanske Samsungs magtfulde formand, Jay Lee, planlægger at sælge 17,7 millioner af deres aktier i selskabet for anslået omkring otte milliarder kroner.

De 17,7 millioner aktier svarer til 0,3 procent af Samsung.

De tre kvinder - moderen hedder Hong Ra-hee og søstrene Lee Boo-jin og Lee Seo-hyun - sælger ejerandelen for at få penge til at betale en stor skatteregning samt forskelligt gæld ud.

De tre kvinder hører til i den absolutte top i Sydkoreas samfunds-pyramide som dels enke efter og dels efterkommere af Samsung-topchefen Lee Kun-hee, der døde i 2020.

Han var søn af Samsungs grundlægger, Lee Byung-chul, og regnes for at være manden, der skabte det Samsung, som vi kender i dag, og som er et af verdens største industri-virksomheder med mange aktiver.

Lee-familien er meget velhavende og er blandt de mest kendte i Sydkorea, men har i flere år været presset af blandt andet en meget stor arveafgift, som Lee Kun-hees efterkommere skal betale.

Mens det fra næste skoleår er slut med mobiltelefoner i de danske folkeskoler, er vi godt i gang med at svigte de danske skolebørn.

Sådan lyder det fra chefkonsulent i Forsvarets Cyberdivision, Klaus Kvorning Hansen og chefkonsulent Jens Henning Ravnsmed, som i et læserbrev i Kommunen kalder det for både et 'pædagogisk problem' og et 'demokratisk svigt,' at der ikke undervises i teknologiforståelse.

"Det er en trist konstatering, men hverken i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne er teknologiforståelse et obligatorisk fag. Eller sagt med andre ord: Vi lærer ikke elever og studerende at gennemskue, hvordan ekstremt dominerende teknologier påvirker og former deres liv," skriver de to.

De peger på, at de danske unge bør uddannes til at 'gennemskue techgiganternes polerede underholdningstilbud og sociale medier' og i hvordan "digital misinformation og udbredelsen af AI påvirker balancerne i vores samfund og politiske system."

"Hvis vi vil bevare et demokratisk og inkluderende samfund, må vi sætte digitale kompetencer øverst på den politiske dagsorden. Det er godt at dømme mobiltelefoner ud af folkeskolen – men hvis vi ikke samtidig sikrer alle borgere de nødvendige digitale kompetencer, svigter vi hinanden, vores børn, vores velfærd og vores demokrati," skriver de.

Du kan læse hele deres brev i Kommunen her.

Amerikanske supermarkeder åbner for shopping via ChatGPT

Den amerikanske supermarkeds-gigant Walmart vil fremover gøre det muligt for amerikanerne at indkøbe varer direkte fra ChatGPT.

Det sker via en ny aftale, som Walmart har indgået med selskabet bag ChatGPT, OpenAI.

De to selskaber kalder det for 'AI-first shopping.'

"Med AI-first shopping skifter indkøbs-oplevelsen fra at være reaktiv til at være pro-aktiv i takt med, at den [ChatGPT, red] lærer, planlægger og forudsiger, og derved hjælper kunder med at forudsige deres behov, før de selv gør det," lyder det i en besked fra Walmart.

Selskabet nævner blandt andet planlægning af madplaner og opfyldning af basis-varer på hylderne som områder, som ChatGPT vil kunne håndtere.

Du kan læse mere om planerne hos Walmart her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S