Apples aktiekurs buldrer i vejret: Brugerne er vilde med den nye iPhone 17

Salget af den nye iPhone 17 buldrer afsted. Det samme gør Apples aktiekurs, som aldrig har været højere.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Den nye iPhone 17 står til at blive en kæmpesællert for Apple, og det er noget, som selskabet allerede nu nyder godt af.

Apples aktiekurs buldrer nemlig i vejret i sådan en grad, at Apple står til at blive det blot tredje selskab nogensinde, som runder en markedsværdi på fire billioner dollar - altså fire millioner millioner.

De to eneste selskaber, der nogensinde har haft en markedsværdi på mere end fire billioner dollar, er Nvidia og Microsoft, der begge krydsede grænsen i sommerens løb.

Med den seneste kursstigning har Apple en markedsværdi på 3,9 billioner dollar og nærmer sig altså grænsen.

Årsagen til kursstigningen er den nye iPhone 17, som Apple netop har åbnet for salget af på de store og helt afgørende markeder i Kina og USA.

Har sælger den nye telefon for tiden bedre end dens forgænger gjorde på samme tidspunkt efter lanceringen, hvilket er et vigtigt måleparameter.

Nye tal viser således, at salget af iPhone 17 har været 14 procent bedre end salget af iPhone 16 10 dage efter lanceringen.

Apples aktiekurs har ellers været under pres i et stykke tid - ikke mindst på grund af den usikkerhed, som Donald Trumps toldsatser har skabt, da Apple får produceret næsten alle sine iPhones på store fabrikker uden for USA.

Apple har efter bedste beskub forsøgt at navigere i det politiske klima ved blandt andet at love at investere store beløb i amerikanske faciliteter.

Apple præsenterer sit kvartalsregnskab om en uges tid.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    QNAP High Availability sikrer kontinuerlig storage-tjeneste og systemtilgængelighed

    QNAP High Availability er nem at implementere og bruge – og omkostningseffektiv. Perfekt til mindre virksomheder og professionelle med små budgetter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job