Framework Desktop til test: Det er som at bygge en supercomputer af Lego og det er sjovt

At samle sin egen kompakte supercomputer er blevet til noget af en underholdende øvelse med Framework Desktop.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Det er svært at skille sig ud i pc-verdenen. Det er et univers som er domineret af mægtige tech-giganter, der slås med smalle marginer.

I de vande er den amerikanske pc-producent Framework blevet til med en mission om at lave elektronik, som ikke bliver outdatet med samme hast, som ellers opleves. Med mere bæredygtigt resultat til følge.

Hemmeligheden er, at lave enheder, som (relativt) let kan opgraderes og serviceres af brugeren selv – noget som oftest er forment, eller i det mindste er besværliggjort i integrerede enheder såsom laptops og mini-pc’er.

Her får man som bruger tilmed mulighed hardware, som kan begå sig i workstation-sammenhæng og endda være konkurrencedygtig på prisen.

Du bestemmer selv

En af kerneidéerne i Frameworks enheder, er at levere modul-opbyggede enheder, hvilket giver gevinst, når man bestiller sin maskine på selskabets hjemmeside.

Her er der nemlig uhyre rig mulighed for at konfigurere sig til præcis den slags enhed man ønsker sig, med valgfrie mængder lagerplads, hukommelse, udvidelseskort såsom kortlæsere samt valgfri visuelle pyntelementer.

Bagsiden af medaljen er, at du modtager enheden som halvfabrikata, hvor du selv får ansvaret for delvist at samle enheden.

Er du, ligesom mig, vokset op med LEGO Technic-sæt og sætter pris på at arbejde med de små skruetrækkere, er det lidt af en fornøjelse i sig selv.

LEGO for pc-nørder

Når man modtager enheden fra Framework, bemærker man som det første, hvor godt det hele er pakket og mærket.

Her er alt leveret i forsvarligt pakket papkasser, hvor det tydeligt er mærket, hvad der hører til hvad.

Man tager derefter mobilen frem, for at scanne QR-koden til ’opskriften’, som indikerer at her er tale om en ’easy’ enhed at samle og at opgaven vil tage 10 til 20 minutter.

Det nødvendige værktøj, i form af en tve-endet skruetrækker, følger med.

45 trin

Guiden tager en igennem 45 trin, hvilket kan lyde af meget, indtil man indser, at flere af dem kan der hurtigt blæses igennem.

Flere af trinene går ud på at sikre sig, at de rigtige skruer løsnes, med meget udførlige beskrivelser af de enkelte steps. Syv af trinene handler om at installere et ekstra ssd-drev og kan hurtig skippes.

Enkelte trin, såsom monteringen af SSD-drevet kan udfordre pølsefingre som mine, og kræver lidt omhu, for at sikre sig, at de små skruer ikke ryger ned i kabinettets dyb eller at man får puffet til noget, man ikke bør.

En anden udfordring lå i at placere den opgraderede Nocta-blæser ovenpå køleprofilen, da hullerne ikke synes at passe uden at blive mast på plads.

Efter at have kæmpet en smule med de to dele, er den vanskelige del af samlearbejdet overstået.

Her hjælper det dog gevaldigt, at Framework Desktop er bygget omkring en kombineret CPU/grafikkort/ram/køle-platform, som fjerner behovet for at samle alle disse komponenter sammen.

Det fjerner noget af modularitets-idéen, da eksempelvis ram’en ikke kan opgraderes på sigt.

Alt det lette

Men herfra kræver det altså hverken skruetrækker eller fingersnilde at operere videre, da de resterende dele enten klipses af og på eller hæfter sig magnetisk.

Her får man lov til at være kreativ ved at præge fronten af kabinettet med små farverige ’tiles’ til at sætte kolorit på enheden.

Mest interessant synes jeg dog er de to udvidelsesporte for neden, som gør det muligt at få skræddersyede udgange til ens maskine ud over port-udvalget bagpå.

Her har jeg valgt at få en SD-kortlæser og en terabyte semi-permanent lager til at udvide maskinen.

Det snedige er, at disse kan sættes il at være aftagelige og dermed tages ud og sluttes andre maskiner via USB-C, hvis behovet skulle være der. Alternativt kan de låses på plads.

Voilà - en mini-supercomputer

Det lykkedes mig lige akkurat at få samlet maskinen på under de lovede 20 minutter, hvilket dog mest af alt skyldes en genstridig Noctua-fan, hvis huller ikke rigtig vil falde i hak.

Efter samleøvelsen er jeg nu 3,1 kilo mini-supercomputer rigere, som ikke fylder mere end 23 gange 20 gange 10 centimeter.

Hvad den leverer ydelsesmæssigt, vil jeg røbe i en anden del af testen, men da meget teknikbladet er delt med HP’s 28.000 kroner dyre Z2 mini workstation, er der god grund til at tro, at der er krummer i denne maskine.

Priserne for Framework Desktop debuterer ved 9899 kroner, mens den mest potente version med 16 regnekerner og 128 gb indbygget hukommelse starter ved 17.999 kroner.

Dagens test-emne med tre terabyte lager og SD-kortlæser løber op i 20.132 kroner.

En tilsvarende konfiguration til HP’s maskine med fire terabyte WD Black lager løber op i knap 21.000 kroner. Så noget er der sparet ved at bygge selv, om end integrerede enheder fra kinesiske producenter såsom GMKTec og Minisforum nu er at finde nogel tusinde kroner billigere.

Læses lige nu

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Sales Coordinator

    Nordjylland

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Sales Coordinator

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior Data Engineers til dataplatform i Forsvaret

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen