Jacob Herbst får Computerworlds ærespris for sin særlige indsats for cybersikkerhed

Årets CISO 2025: Jacob Herbst får juryens ærespris for sin særlige indsats for at fremme cybersikkerheden i Danmark.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck / Mikael Rieck)

Årets CISO 2025 Det var en glad Jacob Herbst, der onsdag aften kunne modtage juryens ærespris, da Computerworld til et stort arrangement kårede Årets CISO 2025.

Vinderen af Årets CISO 2025 blev Anne Sofie Roed Rasmussen, og hende kan du læse mere om her:

Jacob Herbst blev hyldet - og får æresprisen - for sin særlige indsats for cyber- og informationssikkerheden i samfundet.

Han er formand for cybersikkerhedsrådet og medstifter af Dubex - og er en af de mest kompetente og vidende it-sikkerhedsfolk, som vi har herhjemme.

"Det er svært at finde en større cyberhændelse i Danmark, hvor Jacob ikke har bidraget med saglige og løsningsorienterede perspektiver. Han deler generøst ud af sin viden, og hans stemme er derfor en af de første, vi hører, når Danmark står overfor nye cybertrusler. Ikke for at skabe frygt – men for at forklare, oplyse og pege på veje frem," lyder det fra juryens bag prisen.

Den pegede på, at Jacob Herbst har arbejdet med cybersikkerhed siden 1995 - og altså i mere end 30 år har været drevet af en vilje til at gøre en forskel - og gennem alle årene været båret af en personlig overbevisning om, at cybersikkerhed betyder noget for samfundets stabilitet og fremtid.

"Hans engagement spænder bredt. Han er forperson for Cybersikkerhedsrådet og for IT-Branchens Policy Board for cybersikkerhed. Han sidder i Dansk Erhvervs techudvalg og i Dansk Industris udvalg for informationssikkerhed," lyder det fra juryen.

It-sikkerhed er et komplekst område. Og kompleksitetet er vokset eksplosivt i de senere år, hvor de cyberkriminelle er blevet mere og mere professionaliserede, mens virksomhederne er blevet mere sårbare over for angreb.

Juryen bag prisen fremhæver, at Jacob Herbst er kendt for altid at være fokuseret på at finde løsninger og bidrage.

"Han er altid konstruktiv, generøs med sin tid og faglighed samt løsningssøgende – og han har derfor spillet en central rolle i udviklingen af den nationale cybersikkerhedspolitik."

"Jacob bidrager desuden aktivt til den offentlige debat om teknologi, cybersikkerhed og digital suverænitet – og gør det med overblik, teknisk indsigt og et klart blik for, hvad der er vigtigt for Danmark," lyder det fra juryen.

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2025

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

    4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

    Mia Vang Petersen

    Norriq Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job