Kæmpe amerikansk AWS-nedbrud har gjort Danmarks digitale afhængighed helt tydelig

Klumme: Internettet skulle være frit og decentraliseret, men i dag løber det meste traffik gennem tre hyperscaleres datacentre. Når de går ned, bliver vores skjulte digitale afhængigheder synlige.

Artikel top billede

(Foto: Kevin Ache)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Da verdens største cloud-leverandør Amazon Web Services’ (AWS) cloud region US-EAST-1 i Virginia gik ned i sidste uge, fulgte store dele af internettet med.

Store platforme som Snapchat, Roblox, Fortnight, ChatGPTog Prime Video holdt op med at virke.

Det samme gjorde også den krypterede beskedtjeneste Signal, nyhedsmedier, banker og myndighedssider. Og meget andet, der alt sammen var hostet i AWS’ datacentre i Virginia.

At noget er hostet i cloud, i skyen, betyder, at data og systemer ikke ligger på egne servere, men drives fra datacentre, et andet sted i Danmark eller resten af verden på servere, som andre virksomheder såsom Amazon, Microsoft og Google stiller til rådighed over internettet.

Cloudhosting er nemlig oftest lettere, billigere og mindre risikabelt end at holde sine servere kørende nede i kælderen.

Derfor hostes mere og mere i cloud. Oftest i Microsofts, Googles eller AWS’ kæmpe datacentre.

For cloudmarkedet er karakteriseret af stordriftsfordele: Jo mere cloud-kapacitet en virksomhed udbyder, jo billigere kan de gøre det, og jo flere ressourcer kan de også bruge på at have den højeste sikkerhed og største oppetid.

Det gør de store cloudlevandører, de såkaldte hyperscalers, svære at konkurrere med.

Et dansk wakeup-call

Her i Danmark slap vi relativt billigt fra AWS-nedbruddet, fordi det skete i en af AWS’ amerikanske cloudregioner.

Men hvis det i stedet havde været et nedbrud i de europæiske cloudregioner, ville konsekvenserne have ramt langt hårdere i Danmark.

Aula, TV 2, mange af de største virksomheder herunder flere af vores banker kører på AWS’ infrastruktur.

Hvis det i stedet havde været Microsofts cloud, der gik ned, kunne både det offentlige og store dele af erhvervslivet være blevet lammet.

Man behøver blot at tænke på, hvordan lufthavne og myndigheder verden over blev ramt under CrowdStrike-nedbruddet sidste sommer.

Nedbrud som dette understreger, hvor sårbart internettet egentlig er. Det afslører, hvor få
virksomheder, der reelt står bag den digitale infrastruktur, som vores samfund hviler på.

Når størstedelen af vores digitale liv er placeret hos blot tre store cloududbydere, kan ét enkelt nedbrud få vidtrækkende konsekvenser. I værste fald kan det sætte Danmark helt i stå.

Flere undersøgelser har vist at 89 procent af Danmarks virksomheder er afhængige af big techs servere.

Det er en stor sårbarhed, som er meget svær at se. Der er nemlig svært at vide, hvem, der opbevarer data og hvis infrastruktur men reelt er afhængig af, når man laver en
bankoverførsel, læser nyheder eller køber en brugt kommode på danske hjemmesider.

Det er tankevækkende, at selv uafhængige tjenester, der er skabt for at beskytte borgernes privatliv og ytringsfrihed, som for eksempel medier, ikke kan fungere uden de samme kommercielle skyer, som resten af den digitale verden hviler på.

Så selv de "uafhængige alternativer" er sjældent uafhængige - afhængigheden ligger ofte bare et lag længere nede i techstacken.

Infrastrukturel magt

Og heri ligger paradokset i begreber som digital uafhængighed og digital suverænitet, som vi taler meget om for tiden.

For åbenhed og gensidig afhængighed et grundlæggende arkitektonisk princip for internettet, når data routes på tværs af netværk over hele verden. Det gør ideen om et uafhængigt internet til et paradoks.

Derfor er infrastrukturel afhængighed et uundgåeligt vilkår for digitale samfund som vores.

Det centrale når det handler om digital suverænitet er derfor ikke kun at få mere ejerskab over den infrastruktur, man er afhængig af, men også at forstå den magt, der er indlejret i infrastrukturelle systemer, og forhindre de magt-asymmetrier, der opstår, hvis magten samler sig omkring få aktører.

Infrastrukturel magt vil altid eksistere. Derfor er den virkelige opgave at sprede denne magt på mange aktører.

Digital suverænitet handler derfor ikke om afkoble eller isolere sig. Det handler om at stryrke kontrollen over kritisk digital infrastruktur, så ingen enkelt virksomhed, bevidst eller ved et uheld, kan afbryde kritiske tjenester.

Det handler om at skabe et marked, hvor afhængigheder kan skiftes, så vores grundlæggende digitale tjenester, der understøtter vores demokrati ikke er låst til få globale selskabers datacentre uden reelle alternativer.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse