Elon Musk vil foretage verdens største børsnotering – for at bygge datacentre i rummet

Hvis Elon Musk lykkedes med at sende SpaceX på børsen til sin drømmepris, kan det blive den største børsnotering i verdenshistorien. Pengene skal bruges på at bygge datacentre i rummet.

Artikel top billede

Elon Musk er så rig, at det ville tage en person med en gennemsnitlig løn 6,8 millioner år at skrabe nok sammen til at nå op på hans 470 milliarder dollar store formue.

Alene hans rigdom har gjort, at Elon Musk har fået sit navn i historiebøgerne, men noget tyder på, at verdens rigeste mand, der blandt andet står bag PayPal, Tesla og SpaceX, er på vej til at skrive historie endnu engang.

Ifølge flere medier planlægger Elon Musk at børsnotere sit rumfartsselskab SpaceX til en værdi, der kan gøre det til den største børsnotering nogensinde.

I forbindelse med børsnoteringen forbereder Elon Musk og SpaceX’ bestyrelse et gigantisk aktiesalg, der potientielt kan indbringe selskabet mere end 30 milliarder dollar ved en børsnotering og løfte SpaceX’ værdi til svimlende 1.500 milliarder dollar.

Med en værdiansættelse i den størrelsesorden vil SpaceX komme til at matche niveauet for Teslas nuværende markedsværdi – og samtidig overgå oliegiganten Saudi Aramcos rekordstore børsnotering fra 2019, hvor selskabet rejste 29 milliarder dollar.

Formålet er at få adgang til kapital, der skal finansiere opbygningen af datacentre i rummet og bygge et globalt mobilnet direkte via satellit.

Ifølge oplysningerne kan børsnoteringen finde sted allerede i 2026 – og senest i 2027 – afhængigt af markedsforholdene.

Starlink driver værdien i vejret

Den primære motor bag SpaceX’ eksplosive vækst og høje værdiansættelse er Starlink – selskabets satellitbaserede internetforretning, der bruges til at sikre mobilnet i fjerntliggende områder i verden.

Ifølge kilder ventes Starlink at omsætte for omkring 15 milliarder dollar i 2025, stigende til mellem 22 og 24 milliarder dollar i 2026. På det tidspunkt vil Starlink stå for langt størstedelen af SpaceX’ samlede indtjening.

Samtidig arbejder SpaceX ifølge Yahoo Finance på at udvide Starlink med direct-to-cell-teknologi, der gør det muligt for almindelige mobiltelefoner at få signal direkte fra satellitter – uden behov for jordbaserede master.

Ifølge Elon Musk er det netop denne teknologi, der kan multiplicere selskabets samlede marked og dermed værdi.

”Værdiansættelsen er en funktion af fremskridt med Starship og Starlink samt sikringen af globalt direct-to-cell-spektrum, der kraftigt øger vores marked,” skriver Elon Musk på sit sociale medie X.

Blandt de tunge investorer i SpaceX finder man Peter Thiel, som Elon Musk blandt andet stiftede PayPal sammen med.

Derudover er Google en stor investor i selskabet, ligesom flere kapitalfonde også har investeret betydelige summer i rumfartsselskabet.

Mange af disse investorer har været med gennem flere kapitalrunder og forventes også at spille en nøglerolle i forbindelse med børsnoteringen.

Rumdatacentre på tegnebrættet

En stor del af de penge, der skal hentes via børsnoteringen, er allerede øremærket.

Ifølge flere uafhængige kilder planlægger SpaceX at bruge kapitalen til at udvikle datacentre placeret i rummet. Det vil kræve massive indkøb af avancerede chips og hardware, og det markerer endnu en ambitiøs drejning i Musks vision om at gøre rummet til næste digitale frontlinje.

Elon Musk er ikke den eneste tech-milliardær, der har en drøm om at bygge datacentre i rummet.

I oktober sagde Jeff Bezos, stifteren af Amazon, til en tech-konference i Italien, at:

"En af de ting, der kommer til at ske i løbet af de næste – det er svært at sige præcist hvornår, men om 10 år eller lidt mere – er, at vi begynder at bygge gigantiske datacentre på flere gigawatt ude i rummet.”

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S