Bøger: Obamas bud på årets vigtigste udgivelser

Den tidligere amerikanske præsidents liste over de vigtigste bøger i 2025 kredser om magt, systemer og samfundets skrøbelige infrastruktur.

Artikel top billede

(Foto: PR-foto)

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama læser tydeligvis andet end X og Truth Social og delte forleden sin liste over de bøger, film og musik, som har gjort størst indtryk på ham i det seneste år.

Ligesom vi for nylig gjorde det med Bill Gates’ feriebøger, er vi dykket ned i Obamas mange bud på relevante bøger og fremhæver her fem primært faglige bud, der kan sætte hjernen i gang midt i juleferien.

Når Barack Obama deler sine læseanbefalinger, så er det sjældent strandlæsning.

I 2025 peger hans liste i retning af bøger, der forsøger at forklare, hvordan det moderne samfund hænger sammen, og hvorfor det ofte knirker i fugerne, når ikke mindst den teknologiske kompleksitet stiger.

Det gælder for eksempel Who Is Government? af Michael Lewis.

Bogen er en art portræt af det amerikanske embedsværk og viser, hvordan teknisk ekspertise, data og specialviden er afgørende for, at staten overhovedet kan fungere, men også at moderne statsstyring i stigende grad afhænger af modeller og komplekse systemer.

I det lys er bogen også en advarsel om god governance i en tid med digital forvaltning og AI-løsninger, der giver adgang til borgernes data.

Obama interesserer sig også for tech-kulturen, hvilket især peger på The Sirens’ Call af Chris Hayes.

Her er der fokus på opmærksomhedsøkonomien og de digitale platformes kamp om brugernes tid. Sociale medier og algoritmer fremstilles som magtinstrumenter snarere end neutrale værktøjer, hvilket er et perspektiv, der ligger tæt på hele debatten om AI, misinformation og demokratisk påvirkning.

I Abundance argumenterer journalisterne Ezra Klein og Derek Thompson for, at vestlige samfund ikke mangler teknologi eller idéer, men evnen til at eksekvere. En interessant bog, som vi også har omtalt for nogle måneder siden.

På Obamas liste er også Jill Lepores We the People, der giver et historisk blik på demokrati og magt, hvilket bestemt er et interessant perspektiv i en tid, hvor digitale offentligheder og platforme udfordrer de klassiske institutioner.

Endelig er der Andrew Ross Sorkins 1929 om det finansielle kollaps for knap hundrede år siden, som er ganske relevant som en parallel til tech-bobler, platformskapitalisme og risikostyring. Det er endnu en bog, som vi omtalte i november.

Det skal dog nævnes, at Obamas bogliste også indeholder mange skønlitterære værker, hvis man mere er til den slags. Her kan bl.a. nævnes The Wilderness af Angela Flournoy. Det er en fragmenteret familieskildring, der kredser om identitet, arv og tilhørsforhold i et moderne USA, som er ramt af store samfundsforandringer.

Du kan finde alle Barack Obamas anbefalinger til både bøger, film og musik lige her.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S