Oracle-projekt eksploderer i pris: Tredobler budget til cloud-skifte

Det er anden gang det store digitaliseringsprojekt tager et gevaldigt prishop.

Artikel top billede

(Foto: IDG)

Det skulle have kostet 7 millioner pund. Nu lyder regningen på over 21 millioner pund - 180 millioner kroner.

Bank of England har mere end tredoblet sine udgifter til Oracle-konsulenten Version 1 i forsøget på at flytte bankens forretningssystemer over i skyen.

Projektet har været undervejs siden 2020, men ifølge et nyt udbudsdokument fortsætter kompleksiteten, skriver det velansete britiske techmedie The Register.

Senest er kontrakten hævet for at dække “yderligere arbejde og tjenester”, der ikke var forudset i det oprindelige udbud. Et leverandørskifte ville ifølge banken medføre “betydelige gener og dobbeltarbejde”.

Det er anden gang banken justerer budgettet. I februar 2025 steg det til 13,8 millioner pund, blandt andet fordi man gik fra en todelt til en flertrins implementering af Oracle-moduler. Projektet omfatter blandt andet økonomi, indkøb, projekter og rapportering via Oracles Fusion Cloud-platform.

Samtidig har banken netop indgået en ny kontrakt med Oracle til 13 millioner pund for teknisk support - og tidligere hævet en SAP-relateret rammeaftale fra 60 til 86,7 millioner pund - 743 millioner kroner.

Birmingham i frit fald med samme Oracle-platform

Bank of Englands budgetspring blegner dog i forhold til den skandaleramte Oracle-implementering i Birmingham – Europas største kommune.

Her begyndte et lignende projekt i 2019 med et budget på 19 millioner pund. I dag er regningen steget til 216,5 millioner pund – næsten 1,9 milliarder kroner.

Det digitale økonomisystem fungerer stadig ikke fuldt, og kommunen må fortsat betale for manuel fejlretning.

Birmingham planlægger nu at genimplementere Oracle "out-of-the-box" i 2026 – en indrømmelse af, at forsøget på en skræddersyet løsning er slået fejl.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS