Så mange penge er der blevet investeret i datacentre på få måneder

Datacentre modtager massevis af investeringer i disse år. Nu viser nye tal, at det snart udgør en tredjedel af private investeringer fra fonde og andre private investorer i ejendomme fra private institutioner.

Artikel top billede

(Foto: Taylor Vick/Unsplash)

Der er enorm fart på markedet for datacenterinvesteringer.

Microsoft har for nylig annonceret, at tech-giganten vil bygge tre datacentre i Jylland.

Derudover kom det forleden frem, at et enormt datacenter på hele 45.000 kvadratmeter skal bygges i Skive med investeringer fra det svenske investeringsselskab Claesson & Anderzén Group (CA Group).

Og det er ikke kun en tendens i Danmark. Alle de store hyperscalere kæmper lige nu for at udvide deres cloud-kapacitet ved at bygge nye datacentre, og netop det at bygge datacentre er dyrt og kræver store summer penge.

Faktisk nærmer investeringerne i datacentrene sig en tredjedel af de globale investeringer i byggeri og ejendomme fra private fonde og andre kapitalaktører – som dog ikke inkluderer enkelte borgeres køb eller byggeri af ejendomme. Det er altså kun institutionelle investorer.

Det fremgår blandt andet af data fra Pere Research (Private Equity Real Estate), som er et internationalt analysehus, der dækker private investeringer i ejendomme.

Tallene er også blevet gengivet i en markedsrapport fra det globale erhvervsmæglerselskab Colliers.

Analysen har undersøgt perioden fra første kvartal til tredje kvartal i 2025, og her tegnede datacentre sig for 31 procent af de samlede private ejendomsinvesteringer. Det er en stor stigning fra blot 15 procent i 2020.

Det svarer ifølge tallene til omkring 114 milliarder kroner rejst til datacentre i de tre kvartaler, fremgår det af rapporten.

Datacentre tiltrækker altså enorm kapital, men som Gonzalo Martín, chef for Data Centers Capital Markets, EMEA hos Colliers, forklarer til mediet DatacenterDynamics, så er der visse begrænsninger, der kan ende med at dæmpe investeringerne.

"Udvikling er ikke ligetil. Strømtilgængelighed, jordbegrænsninger og regulatorisk kompleksitet betyder, at datacenterinvestorer har brug for dyb lokal indsigt og langsigtede strategier," siger han.

Han bakkes op af Lottie Tollman, der er chef for Data Centers Advisory i EMEA, ligeledes hos Colliers.

"Kunder efterspørger datacenterløsninger, der balancerer robusthed, bæredygtighed og hurtig markedsadgang. Samarbejde mellem operatører, ejendomsejere og investorer er afgørende for at imødekomme de skiftende krav og frigøre langsigtet værdi," siger hun til mediet.

Find Pere Researchs analyse her.

Find Colliers rapport her.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job