Nu skal danske borgere og virksomheder ruste sig mod cyberangreb: Regeringen afsætter 211 millioner kroner

Danske borgere og virksomheder skal rustes til bedre at kunne håndtere den stigende cybertrussel. Som led i regeringens nye strategi etableres blandt andet et civilt cyberprogram til opkvalificering.

Artikel top billede

(Foto: Jakob Bo Jensen)

Et bredt flertal i Folketinget satte i går aftes pen til papir på en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal gælde frem til 2029.

Strategien skal ifølge regeringen styrke cybersikkerheden for både borgere, virksomheder og myndigheder i en tid, hvor truslen fra eksempelvis Rusland bliver betegnet som “alvorlig”.

Med strategien afsættes i alt 211 millioner kroner til blandt andet at styrke den nationale cyberhotline og etablere nye værktøjer, målrettet særligt de mindre virksomheder og nye talenter på området.

Derudover bevilges der yderligere 33 millioner kroner årligt fra 2030 og frem.

”Det er vigtigt, at danskerne er informeret om, hvor de kan få hjælp, hvis de bliver ramt af cyberkriminalitet som digital svindel, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) i pressemeddelelsen.

Han fremhæver samtidig, at strategien skal sikre, at cybersikkerhed ikke kun er for de få, men også når ud til helt almindelige borgere og små og mellemstore virksomheder.

Hos IT-Branchen hæfter Troels Johansen, chefkonsulent med ansvar for cybersikkerhed, dog ved, at der ikke er afstat lige så mange millioner til strategien som tidligere, til trods at for cybertruslen kun er blevet mere alvorlig.

”Det er skuffende, at der ikke er afsat mere end knap 53 mio. kr. årligt til strategien. Til sammenligning var der afsat 70 mio. årligt til den tidligere strategi fra 2022-2024. Også dengang var vi skuffede over beløbet, og siden da er cybertruslen vokset markant.”

”Initiativerne er i sig selv fornuftige, men vi savner stadig en egentlig strategi på cybersikkerhedsområdet med ambitiøse målsætninger og effektmålinger, der skal sikre, at vi konstant holder os på tæerne i forhold til den stigende cybertrussel. Cybersikkerhed bør være en national styrkeposition, og ikke en samling enkeltstående initiativer," udtaler Troels Johansen.

Hvem ringer man til, når man bliver ramt?

Hos en anden brancheorganistion, Dansk Industri, bliver tiltaget til gengæld mødt med stor opbakning.

Her fremhæver Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital, at strategien henender sig direkte til mindre virksomheder i form af blandt andet etableringen af en ny SMV CERT, som skal fungere som et digitalt alarmberedskab og en samlet indgang for virksomheder, der bliver ramt af angreb.

“Vi har længe kæmpet for én samlet indgang til at løfte cybersikkerheden i de mindste virksomheder – og med den nye SMV‑CERT får Danmark nu et digitalt alarmberedskab, der både forebygger og håndterer angreb og giver virksomhederne et tydeligere svar på, hvem man ringer til, når man bliver ramt,” udtaler Andreas Holbak Espersen.

Han påpeger, at strategien adresserer behovet for at dele trusselsinformation, hvilket DI ser som afgørende for at stoppe angreb, før de spreder sig til centrale dele af samfundet.

Cybertræning og kriseøvelser

Den nye strategi lægger også op til, at cybersikkerhed skal styrkes gennem træning, opkvalificering og kriseberedskab.

Et såkaldt civilt cyberprogram bliver etableret og skal målrettes personer med potentiale inden for cybersikkerhed. Samtidig vil regeringen i højere grad inddrage virksomheder i nationale cyber- og kriseøvelser.

Hos Dansk Erhverv betegnes det som et “stort skridt i den rigtige retning”.

“Når virksomheder og myndigheder træner cyberangreb og hybridtrusler sammen i realistiske øvelser, styrker vi både beredskabet, tilliden mellem aktørerne og evnen til at reagere hurtigt og effektivt i praksis,” siger chefkonsulent Joen Magieres.

Dansk Erhverv hæfter sig særligt ved, at regeringen nu klart anerkender cybersikkerhed som en fælles samfundsopgave og roser initiativer som et nyt cyberoperationscenter og et nationalt cybermonitoreringsnetværk.

Fakta: Her er nogle af hovedpunkterne i den nye strategi

• 211 millioner kroner afsættes frem til 2029
• 33 millioner kroner årligt fra 2030 og frem
• National cyberhotline styrkes
• SMV CERT etableres som digitalt beredskab
• Civilt cyberprogram for nye talenter
• Flere nationale cyber- og kriseøvelser
• Øget offentlig-privat samarbejde og deling af trusselsinformation

Strategien er vedtaget med opbakning fra regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Radikale og Alternativet – samt løsgænger Mike Fonseca.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

Claes Frederiksen

Forte Advice

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S