Test: Her får du nærmest perfekte billeder til OL og sport, men på ét punkt halter Samsungs luksus-tv

Det er især det rolige billede, den fine kontrast og høje lysstyrke, der gør Samsung QN90F Neo QLED i 65”-varianten til et ret fedt tv at se sport og OL på lige nu – til gengæld indløser det ikke billet til en biografoplevelse.

Artikel top billede

Det mere end 20 kilo tunge tv er ekstra godt til sport og hurtige billeder. Det står elegant på en fod af metal, men kan naturligvis også hænges på væggen. Det er ikke OLED-tyndt, men rammen omkring billedet er ultra smal. (Foto: Samsung)

At se OL i skarpt lys med reflekterende sne kræver, at du har en stabil streamingforbindelse og ditto netværk – eller en udbyder med et godt signal.

Der stilles også store krav til tv’et.

De hvide områder med en person i farverig dragt på vej over løjpen med over 100 kilometer i timen kræver, at billedet står knivskarpt uden pixelering eller sløring.

Det er der mange fjernsyn, der kan håndtere i dag. Alligevel oplever jeg, at Samsungs QN90F, der har Mini LED-teknologi, lige er en tand bedre end gennemsnittet.

Luksuspanel og pris

Nu er der heller ikke tale om et billigt tv. Med en pris på 21.999 kroner er det at finde lige under Samsungs absolutte topmodeller.

Det lysstærke panel skyldes ikke mindst Mini LED-teknologien, der er i en pro-version i denne model. Det betyder, at lyset er kraftigt og samtidig helt jævnt fra midten og ud i krogene.

I billigere tv oplever man ofte, at baggrundslyset er ujævnt – især når der er store områder, der er meget lyse. Her er der ingen slinger i valsen, og Samsung er tydeligt et panel fra premiumklassen.

Bag panelet er naturligvis en hurtig processor, der blandt andet har Motion Xceleration og Color Booster Pro – alt sammen teknologier, der booster farver og holder billedet roligt, som navnene på teknologierne nærmest selv antyder.

Samsung håndterer pludselige farveændringer og store kontrastforskelle i billedet godt – samtidig med at det beholder roen i billedet. Vigtige parametre til sport.

Samtidig er Mini LED-panelet med HDR10+-understøttelse så lysstærkt, at selv når den stærke, lave vintersol står ind ad mit vindue, behøver jeg ikke trække persienner eller gardiner for, som jeg normalt skal med tv, der er knap så kraftige i lyset.

Neo LED-panel med 165 Hz

Med i den halvhøje pris skal du tælle, at du får et panel med FreeSync og op til 165 Hz, så du kan bruge det til spil.

Jeg prøvede flere hurtige spil, og selv om det ikke er som en gaming-monitor, er det ret vildt at se så stor en skærm stå så roligt i et spil.

Lyd og billede er AI-styret, og det klarer den godt.

Tale står lidt for skarpt til min smag, og jeg oplever ikke, at surroundlyden har så meget effekt, så her bør du overveje en lydbar eller anden lydkilde.

.

Skiftet mellem lyden til at matche programmet du ser klarer den fint, det er mere lyden generelt, der halter lidt.

AI-styring af billedet går flot. Når jeg skifter fra dokumentar til film og så til sport, er overgangen glidende, og billedet er justeret fint

Dog er undtagelsen film og serier, hvor det lysstærke panel næsten bliver for meget - forstået på den måde, at den varme, glød og dybde, du finder i de bedste til den slags – og OLED i særdeleshed – mangler.

Du kan justere en del på det selv, men det bliver aldrig som de bedste på markedet eller andre pristilsvarende modeller.

Det er bestemt ikke til dumpekarakter, men ofrer du små 22.000 kroner for et tv på 65” og ser primært film, ville jeg kigge efter en anden model.

Perfekt opsætning

Kigger du efter en anden, kan det sagtens være fra Samsung, da de selv har modeller, der håndterer film bedre end det testede.

Der er også flere gode alternativer fra Sony og Panasonic til prisen – men så må du undvære den formidable smart-tv-del, du får i Samsung.

Det er ikke fordi, de øvrige er ringe, men faktum er, at Samsung er bedst på dette punkt.

Det gælder, uagtet om du benytter det direkte med de indbyggede applikationer, med en Samsung-/Android-enhed eller den fine understøttelse af Apple TV.

De kraftige farver, den høje kontrast og ikke mindst den høje lysstyrke gør som sagt dette Samsung til en ren perle til dig, der ser sport.

Derfor – skal du have high-end-tv til primært sport, dokumentar og endda spil, bør dette Samsung være på din liste.

Men overordnet set er der ret mange gode konkurrenter i prisklassen, hvorfor det må nøjes med et hæderligt tre-tal i karakter.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job