Regeringen pumper 1,2 milliarder kroner ind i ny beredskabsplan for Danmark: Sådan kommer pengene til at blive fordelt

Cyberangreb. Cyberangreb. Cyberangreb. Fire ministre fremhævede gentagende gange de daglige cyberangreb mod Danmark, da de her til formiddag præsenterede en såkaldt akutpakke, der skal genindføre totalberedskabet.

Artikel top billede

(Foto: Jakob Bo Jensen)

“Vi er i hybridkrig med Rusland. Og det sker gennem eksempelvis cyberangreb og sabotage.”

Sådan slog beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) tonen an, da han sammen med tre andre ministre her til formiddag offentliggjorde, at der skal investeres 1,2 milliarder kroner i år i en såkaldt akutpakke til totalberedskabet.

“Et digitaliseret samfund som det danske er sårbart særligt under kriser,” lød det fra ministeren under pressemødet.

Inspirationen kommer fra de andre nordiske lande, der allerede længe har haft konkrete strategier for, hvordan et totalberedskab bør se ud.

“Vi er fem år efter Sverige, vi er 10 år efter Norge, og så skal vi helt lade være med at sammenligne os med Finland, for Den Kolde Krig sluttede aldrig helt deroppe,” sagde katastrofeforsker Rasmus Dahlberg til TV 2.

Alle projekter skal indføres i år

Initiativerne er særligt udvalgt, så de allerede kan være indført i indeværende år, forklarer Torsten Schack Pedersen.

Han var flankeret af Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister (V), Magnus Heunicke, miljø- og ligestillingsminister (S) samt Lars Aagaard, klima- og energiminister (M).

Alle ministrene fremhævede den voksende trussel fra cyberangreb.

"Vandsektoren melder om daglige cyberangreb," siger Magnus Heunicke, der fremhæver cyberangrebet mod det lille vandværk i Tureby-Alkestrup som eksempel på et, der havde "succes".

Han forklarede, at der i den kommende uge vil komme et separat lovforslag om vandsektoren i næste uge.

Også sundhedssektoren oplever cyberangreb mod sine it-systemer, påpegede Sophie Løhde. Hun får ansvaret for at investere 295 millioner kroner til sit område.

Lille beløb i forhold til Forsvaret

"Cyberangreb er ikke nyt i energisektoren," forklarede Lars Aagaard, der får ansvaret for at investere 100 millioner kroner, som Energinet får en del af, så de kan opbygge et større lager - og sikre de lagre, som der allerede findes.

Telesektoren får også en andel af kagen, da der også her skal investeres reservekapacitet og nødstrøm.

"Der var engang en, der sagde til mig. Tre dage uden strøm, så banker middelalderen på døren," understregede energi- og klimaminister Lars Aagaard (M) om energisektorens vigtighed.

Samtidig får han også ansvaret for at “sikre kommunikationsveje”, uden han kom det nærmere.

I et faktaark om, hvordan pengene skal fordeles, er der ni punkter på tværs af flere ministerier og sektorer. De 1,2 milliarder kroner får altså formentligt hurtigt ben at løbe på.

Til sammenligning er det besluttet, at der fra 2024 frem mod 2033 skal investeres 195 milliarder kroner i forsvaret.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse