Hvis man ikke har været udsat for billedet om den brændende platform, så har man enten lukket øjnene eller været ansat i nogle af de få meget stabile brancher de sidste mange årtier.
Forandringsledelse har været en disciplin med høj status siden 1980’erne, og det er her den brændende platform stammer fra med sit mantra om, at hvis vi ikke flytter vores organisation, så bliver vi flammernes bytte.
Mange virksomheder lever i dag i en tilstand af konstant omstilling, og implementering af kunstig intelligens overalt gør næppe forandringerne mindre.
Men i sin nye bog introducerer James Høpner i stedet det begreb, som også er bogens titel, nemlig Stabiliserende ledelse.
Ifølge forfatteren er det en ny og nuanceret tilgang til forandringer. Det handler om at skabe ro, når forandringerne tager over.
Og her er det værd at bemærke, at forandring og stabilitet ikke i James Høpners verden er modsætninger. Tværtimod er de hinandens forudsætninger.
Alligevel har ledere i mange år primært haft fokus på de forandringer, man kan planlægge og styre.
Det kan for eksempel være fusioner, strategiskift, reorganiseringer og nye systemer, som de fleste på det danske arbejdsmarked vel efterhånden har været udsat for.
Det betyder dog, at man ikke har givet tilstrækkelig opmærksomhed til de radikale og uventede begivenheder, der skubber arbejdspladser ud i usikkerhed.
Her stiller James Høpner det meget jordnære spørgsmål: Hvad gør vi, når organisationen allerede er slået ud af kurs?
Når tempoet har været højt så længe, at der ikke er mere at give af? Hvordan stabiliserer man sådan en organisation?
Men han undersøger også, hvordan man forandrer en virksomhed, når den næsten står stille. Eller omvendt: hvordan balancerer og forankrer man en virksomhed, når den hele tiden er i bevægelse?
James Høpner gennemgår klassiske teorier om forandring og stabilitet og introducerer fire ledelsesroller, som skal hjælpe ledere med at balancere mellem pres og pause.
I det lys er stabilitet en aktiv disciplin helt på linje med forandringsledelsen. Det handler ikke om modstand mod udvikling, men om evnen til at skabe ro, retning og sammenhæng, når omgivelserne er uforudsigelige – og om at udvikle en pragmatisk tilgang til ledelse.
Stabiliserende ledelse er netop udkommet.
