Fik AI til at skrive et lille program til fjernstyring af sin robotstøvsuger – kunne pludselig styre en hær på 6.700 robotter

Et hobbyprojekt med en PlayStation-controller og et AI-værktøj løftede sløret for en alvorlig sikkerhedsbrist i DJI's robotstøvsugere. En bruger fik omfattende adgang til næsten 7.000 enheder.

Artikel top billede

(Foto: DJI PR)

Robot-entusiasten Sammy Adoufal satte sig oprindeligt for at få AI til at hjælpe sig med et projekt, som skulle munde i, at han kunne fjernstyre sin robotstøvsuger med en PlayStation-controller.

Ai-værktøjet, Claude Code, var dog ikke alene belejlig med at afkode og overtage kommunikationsprotokollen mellem entusiasten og hans DJI Romo støvsuger.

Den endte med at tildele ham styringen til en hær af øvrige robotter, så han nu kunne kontrollere mere end 6.700 enheder fordelt på 24 lande kloden over, skriver netmediet The Verge.

Han noterede sig, at han også fik adgang til øvrige af DJI's enheder, såsom selskabets serie af 'DJI Power' powerstations.

Sikkerhedshullet gav ham omfattende adgang til de berørte enheders hjem.

Ud over muligheden for at fjernstyre robotterne i andres hjem, fik han også både live video- og lyd fra hjemmene samt detaljerede plantegninger over disse.

Sammy Adoufal understreger over for The Verge, at han ikke hackede sig ind i DJI's systemer – han hentede blot sin egen enheds private adgangstoken, hvorefter der var fri adgang til øvrige enheder.

Ifølge ham ligger sikkerhedshullet i, at al brugerdata opbevares i ukrypteret tilstand hos DJI’s servere, hvorfra de let kan tilgås af enhver, der får adgang.

DJI lapper hullet

Ovenpå sin opdagelse har robot-entusiasten kontaktet DJI, som siden har lappet sikkerhedsbristen med en række opdateringer.

”DJI har identificeret en sårbarhed i DJI Home igennem en intern undersøgelse i slutningen af januar og iværksatte fejlrettelse øjeblikkeligt. Fejlen er siden blevet fejlrettet igennem to opdateringer. Den første blev udsendt 8. februar efterfulgt af den anden 10. februar. Opdateringen installerer sig selv automatisk og kræver ingen input fra brugeren,” lyder det i en besked fra det kinesiske selskab.

Sammy Adoufal påpeger dog overfor The Verge, at der fortsat er mulighed for at streame et videofeed fra enheden uden behov for en sikkerhedskode.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S