Her er Oracles nye plan for MySQL: Sådan skal open source-databasen udvikle sig

Oracle er klar med ny roadmap for open source-databasen MySQL - og forsikringer til udviklermiljøet om fortsat opbakning til databasen. Se her, hvordan MySQL skal udvikles i de kommende år.

Artikel top billede

(Foto: Oracle/PR)

Oracle er klar med en ny plan for den udbredte og meget populære open source-database MySQL, som understøttes af et stort og engageret fællesskab af udviklere verden over.

Den nye roadmap sætter kursen for udviklingen af MySQL.

Overordnet sigter den efter, at MySQL skal gøres nemmere at anvende, være hurtigere i drift, mere gennemsigtig og transparent - og mere velegnet til cloud og moderne applikationer.

Med den nye roadmap, som Oracle har formuleret efter et seminar med udviklerne, skal udviklingen af MySQL desuden fremover finde sted i et mere åbent og tættere samspil med udvikler-miljøet.

Det betyder blandt andet, at udvikler-fællesskabet fremover får reel indflydelse på prioriteringerne i MySQL, ligesom Oracle indfører en række konkrete og systematiserede feedback-processer.

MySQL skal nu udvikles i denne retning:

- Langt færre benspænd for udviklerne - det skal være nemmere at installere, anvende og programmere op mod MySQL.

- MySQL skal kunne håndtere større datamængder og flere brugere samtidig.

- Øget tilpasning til AI- og cloud-løsninger.

- Bedre performance og større muligheder for skalering.

- Forbedrede muligheder for stabile og nemme opgraderinger med lav risiko.

- Forbedrede søge- og filtreringsmuligheder i databasen.

- Større klarhed over performance, fejl, belastning og lignende, så det bliver nemmere at fejlsøge.

Ejes af Oracle

Oracle ejer databasen, som selskabet overtog, da det i 2009 købte selskabet Sun Microsystems, som selv købte MySQL i 2008.

Som relationsdatabase anvendes MySQL til at lagre og håndtere data i en lang række it-systemer, og under Oracles ejerskab har MySQL udviklet sig til at blive orienteret mod de større virksomheder under overordnet styring af Oracle.

Der har løbende gennem årene af og til været gnidninger mellem det open source-orienterede udviklermiljø, som bidrager til databasen, og Oracle.

I en blogpost under overskriften 'En ny æra for MySQL-fællesskabets engagement,' forsikrer Oracle nu om, at selskabet støtter hele open source-miljøet bag MySQL samt løsningen.

"Oracle sætter stor pris på MySQL-fællesskabet. MySQL er fundamental for vores data-strategi. Oracle er overbevist om, at MySQL's styrke bygger på det pulserende, globale fællesskab," lyder det fra Oracle.

Mere innovation

Med de pæne ord vil Oracle forsøge at knytte udviklerne tættere til sig i forbindelse med udviklingen MySQL og gøre udviklingsarbejdet mere transparent og åbent.

Selskabet vil desuden have udviklerne til at fokusere mere på at udvikle den såkaldte MySQL Community Edition, som blandt andet nu får tilført en række features, der ellers har været forbeholdt de kommercielle kunder.

Læs hele blogposten fra Oracle om MySQL's fremtid her.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S