Iran-krigen presser chipforsyningen til europæiske virksomheder: "Lagerbeholdningen begynder at falde," advarer dansk fragtselskab

Krigen i Iran betyder, at europæisk erhvervsliv, der er afhængig af chip-leverancer fra Asien, er udfordret af stigende fragtpriser og forsinkede leverancer.

Artikel top billede

Europæiske virksomheder, der er afhængige af at importere chip fra Asien, er i stigende grad presset af krigen i Iran, som har sat en prop i fragtruterne gennem Mellemøsten.

Virksomhederne oplever nu stigende fragtpriser og forsinkelser i leveringerne, og derfor begynder de ifølge det amerikanske medie CNBC at gøre indhug i deres backup-lagre.

Det danske logistikfirma DSV oplyser til mediet, at fragten af chip og andre typer essentiel elektronik er faldet med ni procent, siden krigen brød ud den 28. februar.

”Det, vi kommer til at se i løbet af de kommende uger, er, at lagerbeholdningerne af chip begynder at falde,” siger Stefan Krikken, der er direktør for luftfragt hos DSV.

Bilindustrien er afhængig

Det er især den europæiske bilindustri, der er afhængig af chipleverancer fra Asien, og som nu må betale betydeligt højere fragtpriser for at få sine forsyninger.

Forstyrrelserne skyldes, at Iran i kølvandet på de amerikanske og israelske angreb er begyndt at udsætte lufthavne og anden infrastruktur i Mellemøsten for målrettede angreb med missiler og droner.

Netop lufthavnene i Mellemøsten bruges til mellemlandinger, hvor fragtflyene tanker op.

Men angrebene betyder nu, forklarer CNBC, at flere fragtfly må flyve uden mellemlanding. Det betyder, at de skal have ekstra brændstof med, hvilket begrænser mængden af last, som flyene kan transportere.

Derudover har krigen også ført til stigende brændstofpriser, som yderligere bidrager til højere fragtpriser. Ifølge DSV udgør jetbrændstof cirka 50 procent af omkostningerne ved fragtflyvninger.

Rammer især billige komponenter

Stefan Krikken fra DSV oplyser ifølge CNBC, at virksomheder, der importerer bekostelige komponenter som eksempelvis de mest avancerede chip, i højere grad er i stand til at absorbere prisstigninger.

Omvendt er prisstigninger mere kritiske for selskaber, der er afhængige af at importere billigere elektronikkomponenter fra Fjernøsten.

”Inden for teknologi er det et meget bredt spektrum, hvor man i den ene ende har meget billige chip til få kroner og i den anden side high-end-chips og dataracks, som koster millioner af dollar. Jo lavere værdien er, jo større er effekten af de stigende fragtpriser,” forklarer DSV-chefen til mediet.

Stefan Krikken påpeger dog også, at mange virksomheder har lært af chipmanglen under covid-krisen og etableret større lagerbeholdninger, hvilket nu kommer dem til gavn.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job