Virksomhedernes regnestykke for cloud og lokal infrastruktur er ved at ændre sig.
Kraftigt stigende priser på hukommelse og et begrænset udbud af vigtige hardwarekomponenter gør lokale installationer dyrere og sværere at skalere.
Det får flere virksomheder til at se mod cloud, hvor kapaciteten i højere grad kan skaffes hurtigt.
Det er i hvert fald billedet, som Amazons topchef Andy Jassy tegnede i forbindelse med selskabets seneste kvartalsregnskab.
Ifølge Amazon-chefen er prisen på især hukommelse steget markant, mens udbuddet ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Den udvikling presser virksomheder med lokal infrastruktur og gør cloud til et mere oplagt alternativ, når der hurtigt skal findes ny kapacitet.
"Vi har i flere måneder haft en række samtaler med virksomheder, hvor det ganske enkelt har taget længere tid at få omstillingen til cloud i gang, netop fordi vi har et betydeligt større udbud, end andre har. Det bliver interessant at se, hvordan det udvikler sig fremover," sagde Andy Jassy ifølge ComputerSweden.
Cloud-giganter har kronede dage
Tendensen kan også aflæses i de vækstrater, som de store cloud-udbydere rapporterer i forbindelse med deres regnskaber.
Ifølge Pareekh Jain, som er administrerende direktør i EIIRTrend & Pareekh Consulting, peger tallene for de store hyperscalere i første kvartal 2026 på en stærkere efterspørgsel efter cloud-tjenester.
Google Cloud voksede med 63 procent sammenlignet med samme periode året før, AWS voksede med 28 procent, mens Microsoft Azure nåede op på en vækst på 40 procent.
Dog, lyder forklaringen, at fremgangen ikke alene kan forklares med mangel på hukommelse.
Ifølge Pareekh Jain, som er administrerende direktør i EIIRTrend & Pareekh Consulting, er væksten også drevet af stigende investeringer i AI-workloads i virksomhederne.
Derfor er det vanskeligt entydigt at koble væksten i cloud-forbruget til manglen på high bandwith memory (HBM), altså hukommelse med høj båndbredde.
Pres fra AI kan volde problemer
Hele denne udvikling sker midt i en bredere forsyningskrise, hvor efterspørgslen efter HBM og avanceret DRAM er steget kraftigt som følge af AI-bølgen.
Det har fået de store hukommelsesproducenter til at ændre prioriteringer.
Micron Technology har for eksempel skruet ned for sin globale forbrugerforretning for i stedet at rette produktion og investeringer mod DRAM- og SSD-produkter til erhvervskunder.
Samtidig har cloud-udbydere som AWS tidligt forsøgt at sikre sig store mængder af disse komponenter gennem lange aftaler med leverandører.
Det giver cloud-udbyderne en klar fordel sammenlignet med virksomheder, der selv skal ud at købe hardware.
CIO'ernes regnestykke ændrer sig
Den nye dynamik begynder at ændre de beslutninger, som CIO’er skal træffe om virksomhedens infrastruktur.
I stedet for at smide penge i lokal infrastruktur, der både er blevet dyrere og sværere at skaffe, vender flere virksomheder sig derfor mod cloud-løsninger.
Her flyttes udgiften i højere grad over i en operationel model, samtidig med at virksomheden får adgang til ressourcer, der ellers kan være vanskelige at få fat i.
Samtidig er tilgængeligheden af cloud-tjenester også er blevet forbedret på grund af den hurtige levering, hvor kapacitet kan være tilgængelig med det samme, mens indkøb af fysiske servere kan være præget af lange leveringstider, siger Shrish Pant, som er analytiker hos Gartner, ifølge mediet.
Denne udvikling i pris ændrer også synet på cloud og lokale installationer.
"Når en lokal server koster fire gange så meget som for et år siden, ændrer det sammenligningen med cloud-tjenester, og det er netop det, der styrer beslutningerne om de samlede ejeromkostninger på kort sigt," siger Shrish Pant til mediet.
Lokal infrastruktur kan stadig være billigere, hvis hardwaren kan skaffes
Pareekh Jain peger ifølge ComputerSweden på, at lokale løsninger rent omkostningsmæssigt stadig kan være 40 til 50 procent billigere for stabile workloads.
Men det gælder kun, hvis virksomheden rent faktisk kan få fat i hardwaren.
Hvis man skal vente ni måneder på en server, ændrer det indledende regnestykke sig nemlig.
Den samlede ejeromkostning handler derfor ikke kun om indkøbsprisen, men også om tabte indtægter og mistede markedsmuligheder. Det kan gøre cloudens højere løbende betaling mere attraktiv for CFO’erne.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at virksomhederne flytter alt i cloud.
De forretningskritiske workloads vil mange virksomheder sandsynligvis blive fastholdt i lokale installationer, hvor kapaciteten kan sikres, lyder vurderingen.
Udviklingen peger derfor mere i retning af en hybridstrategi snarere end en fuldstændig overgang til cloud.
Cloud-lock-in begynder allerede i forsyningskæden
Når de store cloud-udbydere sikrer sig adgang til komponenter og leverandørernes opmærksomhed, bliver situationen sværere for virksomheder, der køber ind i mindre mængder.
De vile oftere møde højere priser, længere leveringstider og en svagere forhandlingsposition.
Dermed kan valget af, hvor workloads skal placeres, blive mindre strategisk og mere drevet af nødvendighed, lyder advarslen fra analytikere.
Ifølge Sanchit Vir Gogia, som er chefanalytiker og administrerende direktør i Greyhound Research, handler den nye form for afhængighed ikke længere om, hvorvidt software kører på en andens infrastruktur.
Det afgørende spørgsmål er derimod, om en virksomhed af gennemsnitlig størrelse og med gennemsnitlig forhandlingsstyrke overhovedet kan skaffe tilsvarende computerkapacitet, der leverer tilsvarende ydelse, inden for tilsvarende tidsrammer, lyder det.
Han advarer derfor om, at leverandørbindingen nu begynder, allerede før en workload bliver migreret.
CIO’er, der ikke tager højde for den ændring, risikerer at miste styrke i deres forhandlinger, lyder det.
De CIO’er, der forstår udviklingen, vil ifølge Sanchit Gogia forhandle derefter.
De, der ikke gør, kan om en kontraktcyklus opdage, at den valgfrihed, de troede, de havde, i praksis allerede blev droppet i det øjeblik, aftalen blev underskrevet.
