Mens landets gymnasieelever i disse dage holder læseferie og finpudser noterne frem mod årets eksamener, står gymnasiet selv midt i et paradigmeskifte.
Kunstig intelligens har på få år ændret fundamentet for både undervisning, skriftligt arbejde og bedømmelse – og nu foreslår foreningen Danske Gymnasier en række markante ændringer af gymnasiet og eksamensformerne.
”Vi står i en situation, hvor AI har kortsluttet relationen mellem lærere og elever. På kort tid har det ændret grundvilkårene for undervisning og bedømmelse, og vi kan ikke fastholde eksamensformer, der bygger på en virkelighed, som ikke længere findes,” siger forperson for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, i en pressemeddelelse.
Ni ud af ti elever bruger AI
Baggrunden for udmeldingen er, at de traditionelle skriftlige afleveringer og eksamensformer i stigende grad udfordres af AI.
Ifølge den seneste undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut bruger ni ud af ti gymnasieelever i dag AI i forbindelse med skolearbejdet.
Det gør det vanskeligt for lærerne at vurdere, hvad eleverne selv har produceret, og hvad teknologien har bidraget med.
Derfor foreslår Danske Gymnasier blandt andet, at digital teknologiforståelse bliver et nyt obligatorisk fag, så eleverne kan forholde sig kritisk og reflekteret til brugen af AI.
Derudover kalder Danske Gymnasier på et kompetenceløft af lærerne og en central understøttelse af monitorering og brug af AI på gymnasierne, så der sikres lige vilkår på tværs af landet.
Samtidig skal skriftlige eksamener som hovedregel være obligatoriske, af maksimalt to timers varighed og foregå uden hjælpemidler, mens AI helt lovligt skal kunne bruges som en del af forberedelsen til de mundtlige eksamener.
”Teknologien er tilgængelig for os alle. Tager vi ikke bestik af det, svigter vi vores unge. Det er gymnasiets forpligtelse at værne om elevernes faglighed og læring, og når vi bliver udfordret her, må vi lave de nødvendige forandringer, så vi fortsat kan fastholde troværdige prøver og en stærk faglighed,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Danske Gymnasier foreslår desuden, at eleverne fremover skal have én samlet årskarakter i hvert fag i stedet for adskilte skriftlige og mundtlige årskarakterer.
Norge og Storbritannien deler bekymringen
Danske gymnasier er langt fra de eneste, der bekymrer sig for AI’s konsekvenser for læring.
Som Computerworld tidligere har beskrevet, har det norske universitet NTNU i Trondheim oplevet et markant fald i eksamenskaraktererne i grundkurset i programmering, efter ChatGPT og andre AI-assistenter blev almindeligt brugt blandt de studerende.
Samtidig bruger de studerende markant kortere tid på at løse de øvelser, der giver adgang til eksamen.
”AI-assistenterne afslører en svaghed i universitetssystemet. For det fungerer ikke, når de studerende har et værktøj, som kan løse opgaverne for dem,” lyder vurderingen fra lektor Thomas Østerlie ved NTNU.
Også en stor engelsk undersøgelse blandt 9.000 lærere viste tidligere på året, at to tredjedele oplever, at elevernes grundlæggende færdigheder er i tilbagegang – og at AI udpeges som en central årsag.
”Elever mister kernefærdigheder i tænkning, kreativitet og skrivning – selv det at føre en samtale,” lød det fra en lærer i undersøgelsen fra den britiske lærerorganisation National Education Union.
