Du kender MacBook Pro - men er du klar til MacBook Ultra?

Apple er snart klar til at slippe et nyt stort dyr løs på savannen.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Det er i år 20 år siden, at Apple lancerede den første MacBook Pro.

Dengang afløste den PowerBook som den mest kraftfulde bærbare computer i Apples sortiment.

Men meget tyder på, at dens dage som det største dyr på savannen i Apple-land kan være talte.

Ifølge Bloomberg kan Apple nemlig allerede i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027 være klar med en helt ny topmodel, der ifølge rygterne vil få navnet MacBook Ultra.

Den kommende MacBook Ultra forventes ifølge Bloomberg at komme i en 14-tommer- og en 16-tommerudgave, ligesom det er tilfældet med MacBook Pro.

Den vil ifølge rygterne få et nyt og tyndere design og derudover som noget helt nyt blive udstyret med en touchfølsom OLED-skærm. Dermed vil den ikke alene blive Apples første bærbare computer med OLED-teknologi, men også Apples første bærbare computer med en touchskærm.

Stort kursskifte

Touchskærmen vil være et betydeligt kursskifte hos Apple, der i årevis har holdt fast i, at touchskærme er forbeholdt iPhone, iPad og Apple Watch, mens Mac-computere skal betjenes med en mus eller et touchfelt og et tastatur.

Det har tidligere været fremme, at Apple planlægger at implementere en ny brugerflade i macOS, der automatisk skifter mellem at være optimeret til touch og "peg og klik".

Forventningen har hidtil været, at Apples kommende Mac-topmodeller ville blive udstyret med nye M6-chips. Men alt peger nu på, at vi under motorhjelmen på en MacBook Ultra i stedet vil finde en M5-chip, hvor kunderne vil kunne vælge mellem enten en M5 Pro eller en M5 Max.

De to M5-chips bygger på en 2-nanometerproces og bliver produceret af TSMC.
Men mens Apple planlægger en ny topmodel, skabte selskabet tidligere på året opsigt med lanceringen af den billige MacBook Neo.

Læs Computerworlds test af den her:

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra HP

    En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

    Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job