Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Der skal lyde stor ros til regeringen for at tage AI op af it-afdelingens kælder og gøre den relevant der, hvor det gælder.
AI indsatser går igen på tværs af erhverv, sundhed, uddannelse, kultur, arbejdsmarked og forsvar.
Det her signalerer et skifte i, at AI er flyttet fra at være et it-spørgsmål til at være et reelt samfundsspørgsmål, og det er præcis den bevægelse vi har brug for, som samfund, hvis vi skal have succes med AI.
Når vi behandler en teknologi som et it-projekt, så ender den som et… it-projekt (ofte) med små effektiviseringsgevinster og ingen reel forandring.
Når vi løfter den op på regeringsniveau og kobler den til velstand, velfærd og demokrati, så åbner vi muligheden for, at den bliver brugt til noget, der rent faktisk skaber værdi i vores samfund.
Regeringen skal også have ros for ikke at gå fuld hype på AI's mange muligheder.
Den bygger i stedet sin AI-ambition på en produktivitetsvækst på 0,1-0,2 procentpoint ekstra om året, der over 10 år potentielt kan øge velstanden med mellem 30 og 60 milliarder kroner.
Det er ikke revolutionerende tal, men det er et fair, nøgternt bud på, hvor meget vi potentielt kan få ud af denne teknologi, hvis vi får implementeret den korrekt på statsligt plan.
Så langt, så godt. Men, for nu kommer men’et.
Flere af de mest interessante forslag er for bløde.
Regeringen vil understøtte den private sektors muligheder. Den vil lave en plan for digitale assistenter i velfærdssamfundet og oprette en accelerationsfond, der skal ”sætte turbo” på udrulningen i det offentlige.
Det er alt sammen gode intentioner, men det er ikke ligefrem det, der kommer til at frigøre de 30.000 års værk, der tidligere er blevet meldt ud som ambition.
Regeringen har mulighed for at gøre de bløde løfter konkrete, uden at introducere nye taskforces, udvalg eller lignende, hvis de binder dem op på disse tre principper.
For det første skal pengene følge værdien, ikke værktøjet.
En AI-accelerationsfond bør ikke belønne en myndighed, der har indkøbt en ny fancy AI-model.
Den bør belønne, at en myndighed eller en statslig organisation kan vise færre fejl, hurtigere sagsbehandling eller bedre borgerservice.
Her er forskellen mellem at bruge AI og få værdi ud af AI langt større, end de fleste tror.
For det andet skal det her være en ledelsesopgave. Det er ikke en it-opgave.
De steder, hvor jeg ser organisationer, der er lykkes med AI, har en ledelse, der ejer denne her dagsorden. Ikke en it-chef, der har fået ansvaret skubbet ned i halsen.
Regeringen kan stille det som et krav til de projekter, den finansierer, så vi sikrer den korrekte ledelsesopbakning på tværs af staten.
For det tredje skal vi begynde at måle på den organisatoriske effekt og ikke den individuelle produktivitet.
En sagsbehandler kan måske spare en halv time om dagen på en aktivitet, men den rigtige værdi kommer først, når borgeren får et hurtigere svar, og kvaliteten på det svar bliver bedre.
Hvis vi ikke kan vise værdi på ”de rigtige KPIer”, så har vi ikke fået noget ud af investeringen endnu.
Og det er lige præcis her, at dansk erhvervsliv kommer ind i billedet. For mens regeringen skriver om muligheder i fremtiden, så leverer danske virksomheder dem allerede i nutiden.
Flere af Dansk Erhvervs medlemmer har allerede hjulpet kommuner med at lave planlægning i hjemmeplejen med hjælp af AI, automatiseret sagsbehandling i Miljøstyrelsen, og løst en række andre problemer, hvor AI i nogle af tilfældene har været svaret.
Pointen er, at den kompetence, regeringen efterspørger, allerede findes i de danske virksomheder. Regeringen behøver ikke opfinde den.
Den skal bare bruge det, der allerede er.
Den hurtigste vej til at indfri ambitionen om de 30.000 frigjorte årsværk går ikke igennem at opfinde en masse nye dybe tallerkener.
Den går igennem et tæt samarbejde med danske virksomheder, der allerede har bevist, at de kan skabe AI-gevinst på både top -og bundlinje.
Regeringsgrundlaget er første skridt på vejen, og det er et positivt tegn, at teknologien får lov til at fylde så meget som den gør.
Nu handler det om, at vi får oversat vores ambitioner til resultater.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
