Aftale klar: Her er de vigtigste it-punkter i kommunernes nye aftale med regeringen

Regeringen og KL har indgået økonomiaftalen for 2027 med penge til kommunernes it-satsninger.

Artikel top billede

(Foto: PR-Foto)

Regeringen og KL har landet en ny økonomiaftale for 2027.

Aftalen løfter kommunernes serviceramme med 3,3 milliarder kroner – og for kommunernes it- og digitaliseringsarbejde er det især værd at hæfte sig ved, at regeringen og KL samtidig holder fast i den store sammenlægning af kommunernes basale it-drift.

I aftalen lyder det, at kommunerne siden økonomiaftalen for 2026 har løftet et stort forberedende arbejde med de fælleskommunale it-serviceorganisationer.

Fem + en

KL har i forbindelse med den nye aftale ladet forstå, at der per 1. januar 2027 vil være etableret fem fælleskommunale it-serviceorganisationer samt Københavns Kommunes IT.

Det er samtidig det maksimale antal enheder, slår aftalen fast.

De nye enheder skal inden udgangen af 2027 have overtaget kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur.

Regeringen og KL gentager i den nye økonomiaftale ambitionen om, at de nye it-serviceorganisationer frem mod 2030 gradvist også skal overtage drift af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support – alt sammen med henblik på at styrke cybersikkerheden i kommunerne.

Dermed fastholder regeringen og KL kursen i en af de største kommunale it-omlægninger i nyere tid.

Der følger også penge med ambitionerne.

I aftalen lyder det, at anlægsniveauet omfatter et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsinvesteringer på 50,9 millioner kroner årligt i 2027-2029 til implementering af de kommunale it-serviceorganisationer.

Vil udbrede AI i højere grad

Også på AI-området vil både regeringen og kommunerne holde dampen oppe.

Regeringen og KL er blevet enige om at fortsætte arbejdet i Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, der har til hensigt at understøtte udbredelsen og anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor.

I den forbindelse vil parterne ifølge aftalen følge op på de igangsatte storskalaprojekter med kunstig intelligens og sætte nyt arbejde i gang, som skal være med til at fremme nye AI-projekter i kommuner og regioner.

Samtidig lægges der i aftalen op til et mere konkret næste skridt, hvor de to parter er blevet enige om, at der skal etableres én generel hjemmel, som skal udgøre det databeskyttelses-retlige grundlag for offentlige myndigheders brug af AI-løsninger til blandt andet beslutningsstøtte og evaluering af bestemte personlige forhold.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

Midtjylland

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Backend-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S