Folketinget klar med akutplan: Skubber datancentre bagerst i den pressede strøm-kø - se prioriteringslisten her

Regeringen er sammen med en række partier klar med akutplan for den pressede forsyning af strøm til Danmark.

Artikel top billede

(Foto: gratispix /)

Med en ny akut-plan vil regeringen sammen med en række af Folketingets partier løse problemerne med det danske el-net, der er under voldsom pres i disse år.

Hidtil har det været sådan, at virksomheder, datacentre og andre kunne stille sig op i køen for at blive tilsluttet el-nettet. Det er hidti sket i den rækkefølge, som de har stået i i køen.

Men det sluttet straks. Men den nye akutplan indfører partierne nemlig nu en prioriteret rækkefølge for tilslutning til elnettet.

Her ryger ikke mindst de strømslugende datacentre nu ned bagerst i køen, mens det, der ifølge forsyningsminister Samira Nawa er 'vigtigst for Danmark' får først-prioritet.

"Almindelige husstande, sundhedsvæsen, forsvar, transport, varmeforsyning, virksomheder og vedvarende energi skal ikke stå bagerst i køen, mens meget store og ufleksible projekter optager den begrænsede kapacitet," meddeler ministeren.

Aftalen mellem Socialdemokratiet, Alternative, Radikale, Venstre, Dansk Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Moderaterne og Konservative betyder, at Energinet får mulighed for blandt andet helt at afvise anmodninger om at blive tilsluttet el-nettet samt at prioritere de øvrige i rækkefølge.

Akutplanen sendes nu i høring og vil efter sommerferien blive fremsat som lovforslag for Folketinget.

Samtidig vil partierne her indlede forhandlinger om en hurtigere udbygning af det danske elnet samt om den kommende energiinfrastruktur-plan, som kommer til at danne rammerne for området i de kommende år.

"Akutplanen er første skridt for at rette op på den massive udfordring, som vores elnet på nuværende tidspunkt er i. Den hjælper os med at bruge den kapacitet, vi allerede har, bedre og mere målrettet. Men den løser ikke udfordringerne alene. Derfor skal vi også have mere elnet, hurtigere udbygning og en langsigtet plan for den energiinfrastruktur," siger Samira Nawa.

Med planen prioriteres strøm-forbrugerne i fire kategorier, hvor datacentrene bliver placeret nederst som mindst vigtige.

De fire kategorier er:

1 (vigtigst): De danske husstande og mindre virksomheder samt samfundskritiske funktioner som sygehuse, forsvar, beredskab (herunder visse datacentre).

2) Projekter, der bidrager til grøn omstilling - herunder strøm til elbiler og anden elektrificeret transport, el-varme og lignende.

3) Batterianlæg og andre projekter, der" primært leverer fleksibilitet og ydelser til elsystemet og elnettet," som det hedder.

4 (mindst vigtigt): Udenlandske datacentre, "som kan have et forbrugsmønster, som påvirker nettet negativt," som det hedder.

Du kan læse akutplanens indhold her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,