ChatGPT bliver snart underlagt nye stramme EU-krav: Kan blive ramt af milliardbøder

ChatGPT og Roblox skal betegnes som "meget store online platforme," og kan derfor allerede fra næste måned blive underlagt reguleringerne i Digital Services Act

Artikel top billede

(Foto: Christian Lue via Unsplash)

Snart kan både ChatGPT og spilplatformen Roblox blive underlagt nye EU-krav, der blandt andet forpligter dem til at slå ned på ulovligt og skadeligt indhold.

Ifølge Bloomberg har Europa-Kommissionen vurderet, at både ChatGPT og Roblox falder ind under betegnelsen ”meget store onlineplatforme”. Det betyder, at platformene skal omfattes af reguleringen i Digital Services Act (DSA).

Ifølge DSA dækker betegnelsen ”meget store onlineplatforme” over platforme med mere end 45 millioner månedlige brugere.

Ud over kravet om at slå ned på ulovligt og skadeligt indhold kræver EU også, at virksomheder, der driver meget store platforme, udarbejder transparensrapporter og redegør for deres planer for at begrænse risici.

Risikerer store bøder

Virksomheder, der overtræder DSA, risikerer bøder på op til seks procent af deres globale årlige omsætning.

DSA har blandt andet fokus på at beskytte børn online, og her har Roblox, som især henvender sig til børn, flere gange mødt kritik.

Eksempelvis har myndighederne i Los Angeles tidligere på året indledt en sag mod Roblox for ikke at moderere sin platform og beskytte børn i tilstrækkeligt omfang.

DSA blev vedtaget i 2022, og EU har siden udstedt flere bøder til onlineplatforme med hjemmel i loven.

Eksempelvis modtog Elon Musks sociale medie X i december en bøde på 120 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 900 millioner danske kroner.

Den kinesiske virksomhed Alibaba modtog desuden en bøde på 550 millioner euro, svarende til cirka 4,1 milliarder kroner, for ikke i tilstrækkelig grad at føre kontrol med usikre produkter og kopiprodukter på platformen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S