It-leverandørerne bør altså udfordre myndighederne noget mere

Klumme: Danmark er førende i verden når det kommer til digitalisering af den offentlige sektor. Alligevel er det begrænset med den kreative tænkning hos it-leverandører når det kommer til funktionalitet, som kan hjælpe offentlige kunder med at understøtte god myndighedsadfærd.

Artikel top billede

(Foto: Headway / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Myndighedsudøvelse i Danmark anno 2026 har næsten altid et digitalt element.

Borgere og virksomheder møder kommuner, regioner og statslige myndigheder gennem digitale løsninger, og internt er det vanskeligt at forestille sig sagsbehandling uden it-systemer.

Alligevel ser vi kun begrænset nytænkning, når det gælder funktionalitet, der kan understøtte det, forskere kalder god myndighedsadfærd. Begrebet dækker de krav og forventninger, samfundet stiller til myndigheder, når de træffer afgørelser, udøver skøn og kommunikerer med borgere og virksomheder.

Det er problematisk.

Undersøgelser viser, at myndigheders legitimitet er dalende og mistilliden i samfundet øges. Desværre vil tendensen formodentlig kun øges i takt med at både myndigehder og vi andre i stigende grad anvender AI. Den udvikling er ingen tjent med.

Små designvalg kan gøre en forskel

Heldigvis kræver forbedringer ikke nødvendigvis store investeringer eller teknologiske gennembrud.

Små designvalg kan gøre en forskel.

Et aktuelt eksempel er Digital Post, hvor app’en nu giver brugerne mulighed for at vælge, om de ønske at modtage notifikationer hele døgnet eller alene i dagtimerne. Det kan lyde som en ligegyldig detalje.

Men forskning viser, at henvendelser fra en myndighed kan skabe betydelig bekymring hos nogle borgere. I det lys bliver tidspunktet for modtagelse af notifikationer pludselig relevant.

Omvendt vil nogle læsere måske kunne huske Virk.dk-portalens barndom tilbage i 00'erne, hvor portalen indledningsvist blev ledsaget af reklamer.

Det viste sig at skabe forvirring blandt brugerne og rejste spørgsmål om myndighedernes upartiskhed. En tilsyneladende uskyldig designbeslutning fik dermed konsekvenser for oplevelsen af myndighederne bag.

Ansvaret ligger naturligvis først og fremmest hos myndighederne. Men de bedste leverandører nøjes som bekendt ikke med at levere det, kunden efterspørger. De udfordrer kunden konstruktivt og peger på muligheder, kunden endnu ikke har fået øje på.

Her har danske it-leverandører en oplagt mulighed. Danmark repræsenterer et digitalt modent og krævende hjemmemarked. Funtionalitet, design og arkitektur, der hjælper offentlige myndigheder med at styrke kvalitet, gennemsigtighed og tillid, vil meget vel kunne finde anvendelse internationalt.

Hvordan kunne det se ud i praksis, hvis man som leverandør ønsker at tilbyde produkter, som kan understøtte god myndighedsadfærd?

Her er tre eksempler:

  • Kvalitetssikring af journalnotater: Mange myndigheder kæmper med rutineprægede og informationsfattige journalnotater. Omhyggelig sagsbehandling forudsætter derimod korte, præcise og indholdsrige notater, som både understøtter det interne (sam)arbejde og styrker borgeres mulighed for indsigt. Her kan funktionalitet, som i forskellig grad understøtter og kvalitetssikrer sagsbehandlerens skrivning gennem noget så simpelt som fx minimum- og maksimums-anslag på journalnotater være interessante.
  • Understøttelse af sagsbehandlerens faglighed: It-systemer bliver stadig mere intelligente, og kunstig intelligens vil accelerere udviklingen. Sagsbehandlerens rolle bevæger sig derfor gradvist fra aktiv vurdering til overvågning og godkendelse af systemers forslag. Men myndigheder har fortsat pligt til at foretage selvstændige og omhyggelige vurderinger. Derfor er funktionalitet, som fastholder den faglige opmærksomhed og kritiske refleksion over for it-systemers resuméer og anbefalinger, afgørende.
  • Forventningsafstemning med borgere (og virksomheder): Mange myndigheder er fortsat tilbageholdende med at kommunikere om typiske fejl i ansøgninger, forventede sagsbehandlingstider eller en sags aktuelle status. Men den type information kan faktisk bidrage til mere realistiske forventninger fra borgerens side, og samtidig signalere lydhørhed og respekt for borgerens situation. Enkle funktioner som vejledende sagsbehandlingstid, statusvisninger eller information om hyppige mangler kan have stor betydning for oplevelsen af myndigheden.

Teknologi alene sikrer – selvfølgelig – ikke god myndighedsadfærd.

God myndighedsadfærd afhænger i mindst lige så høj grad af myndigheders ledelse, organisering, kompetencer, ressourcer og daglige arbejdsgange. Men det er ikke et argument for passivitet fra it-leverandørers side.

Tre tips til leverandørerne

Vil I som leverandører gøre en forskel og forbedre de offentlige it-systemer i jeres produktportefølje?

Identificér de to-tre-fire værdier, der er vigtigst for de myndigheder, I leverer til.

Overvej derefter, hvordan funktionalitet, design og systemarkitektur konkret kan understøtte dem.

Tag dialogen med kunderne – og gerne også med de borgere og virksomheder, som skal leve med it-løsningerne.

På den baggrund er det formodentlig muligt at skitsere nogle skarpe og relevante løsningsforslag uanset om et system allerede er i drift eller alene på tegnebrættet.

Potentialet er større og indsatsen formodentlig mindre end mange tror.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Anklagemyndigheden

IT-projektleder hos Rigsadvokaten

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger leder til Lokal IT Servicecenter i Holstebro

Midtjylland

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse